Fire måneders ventetid på aktindsigt i tinglysning

Danske Boligadvokater har søgt om aktindsigt i dokumenter, som bl.a. Rigsrevisionen har haft, som forberedelse til et gruppesøgsmål. Foreningen er spist af med undskyldninger fra Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

124 dage. Så længe har Danske Boligadvokater ventet på svar på deres anmodning om aktindsigt i materialet omkring den digitale tinglysning.

Hverken Justitsministeriet eller Domstolsstyrelsen har givet foreningen besked om, hvorvidt der er taget stilling til aktindsigtsanmodningen, og de to myndigheder har desuden gentagne gange overskredet den frist på ti dage, som der ifølge offentlighedsloven er på svar i sådanne sager. Vel at mærke uden at give besked om, at tidsgrænsen ville blive brudt.

Læs også: Banker tjener på tinglysning

»Vi er vrede over den behandling, vi har fået. Vi repræsenterer jo en meget stor gruppe borgere, som er kommet i klemme på grund af forsinkelserne i den digitale tinglysning, og myndighederne ved udmærket, at vi søger denne aktindsigt for at undersøge, om der er et juridisk ansvar i en problemstilling, hvis størrelse ikke er set lige,« siger foreningens formand, Jan Schøtt-Petersen.

28. april søgte Danske Boligadvokater aktindsigt hos Tinglysningsretten, Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet i det materiale, som Rigsrevisionen og Kammeradvokaten har haft adgang til i forbindelse med deres undersøgelse af den stærkt forsinkede digitale tinglysning.

Kun Tinglyningsretten har givet afslag på aktindsigt, mens hverken Domstolsstyrelsen eller Justitsministeriet har svaret på anmodningen.

Hele ideen er hurtigt svar

»Skrækkeligt,« vurderer aktindsigtsekspert og mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

»Det er i sig selv kritisabelt, at det i den grad trækker i langdrag med at få en afgørelse på en ansøgning om aktindsigt. Det er indlysende, at der skal gives et hurtigt svar på spørgsmål om aktindsigt. Det er nødvendigt og ligger i hele ideen med aktindsigt,« siger Oluf Jørgensen.

Læs også: Tinglysningskaos presser bønder

Han understreger, at det ikke er svært at afgøre, hvorvidt der kan gives aktindsigt eller ej.

Da Berlingske Business i forbindelse med denne artikel tager kontakt til Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen, er der pludselig kommet skred i sagen. Dog uden at Danske Boligadvokater har fået besked om det.

Justitsministeriet oplyser, at aktindsigten er givet, og at alle dokumenterne er lige på trapperne.

Domstolsstyrelsen beklager den lange sagsbehandlingstid, men forklarer, at der i den seneste tid er besvaret mange aktindsigtssager. I Danske Boligadvokaters tilfælde er der søgt aktindsigt i et meget omfattende materiale, hvilket er hovedgrunden til, at boligadvokaterne ikke har fået svar endnu.

»Vi er fortsat ved at gennemgå materialet med henblik på at identificere, om det kan udleveres til Danske Boligadvokater. Danske Boligadvokater har før sommerferien fået udleveret lidt af materialet, og Domstolsstyrelsen forventer inden for de kommende uger at kunne sende yderligere materiale,« forklarer Domstolsstyrelsen i en mail til Business.

Gruppesøgsmål

Jan Schøtt-Petersen er fortsat forarget over sagens forløb.

»Det klæder ikke myndighederne, hvis de ligefrem spekulerer i, at vi ikke kan få sagen oplyst tilstrækkeligt. Ikke alene er det stærkt kritisabelt, at de ikke afsætter de fornødne ressourcer til at få afgjort sagen, men der er samtidig også dyb radiotavshed,« siger han.

Læs også: Organisationer og opposition raser: Tinglysningssag i syltekrukke

Boligadvokater har bebudet et gruppesøgsmål, hvis ikke politikerne i kølvandet på Kammeradvokatens kommende rapport finder en politisk løsning og giver kompensations til borgere i klemme - og med Rigsrevisionens kritik af tinglysningsforløbet i ryggen er Jan Schøtt-Petersen klar til at prøve sagen ved retsinstanserne.

»Men vi ville jo allerhelst allerede nu i gang med at undersøge, om der er grundlag for et gruppesøgsmål, som kan holde hele vejen. Aktindsigten er nødvendig for at gøre det juridiske forarbejde,« siger Jan Schøtt-Petersen, som understreger, at boligadvokaterne forventer at få aktindsigt i alle de dokumenter, som giver et indblik i myndighedernes beslutningsgrundlag bag den digitale tinglysning:

»Som den folkesag det er, burde der ikke være nogen hindring i at lade offentligheden se, hvordan beslutningerne er blevet til.«