Finanslov i hus på rekordtid

Dansk Folkepartis pris for at indgå forlig om finanslov blev rundt regnet 1,1 mia. kr. Til gengæld har partiet lovet, at

det ikke vil stemme for udgiftskrævende krav uden regeringens tilladelse resten af året.


Løftet om ikke at

gå bag om regeringens ryg med nye dyre lovforslag var blandt det, som finansminister Thor Pedersen (V), fremhævede med

stor tilfredshed, da forhandlingerne sluttede lidt i seks tirsdag morgen.


Dansk Folkepartis krav til finansloven koster i alt

1,1 mia. kr., og pengene er i huj og hast blevet fundet af finansministeriets regnedrenge på reservekonti rundt omkring.


Skal

statsbudgettet holde ved årets udgang, var det derfor afgørende at få bundet Dansk Folkeparti på hænder

og fødder.


Finanslovsaftalen med Dansk Folkeparti indebærer nemlig blandt andet, at regeringens planlagte generelle

ekstrabesparelser på 650 mio. kr. på uddannelsesområdet ikke bliver til noget.


Til gengæld har regeringen

barberet reserverne til ekstra aktiviteter på især de videregående uddannelser samt nye tiltag resten af året

helt i bund. Oprindeligt havde regeringen således afsat 500 mio. kr. til nye intiativer i løbet af 2002, men kontoen

barberes nu ned til kun 100 mio. kr.


Finansieringen får oppositionen til at rase.


- Det er lidt noget pjat først

at foreslå besparelser, fordi man skal finde finansering til sit skattestop. Og dernæst alligevel vælge den u-finansierede

model, hvor man bare trækker på reserverne, siger forskningspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, Lene Jensen.






Omstilling

fra 2003

Regeringen fastholder da også de planlagte generelle besparelser på de videregående uddannelser fra 2003

og fremefter, dog således, at de sparede penge afsættes til såkaldte omstillingspuljer indenfor uddannelsesområdet.


-

I løbet af i år vil vi opstille en række krav, som skal sikre kvalitetsmæssige forbedringer i forskning og

uddannelse. Det drejer sig om opprioritering af den fri forskning, strukturændringer bl.a. i ledelsen af universiteterne samt

en handlingsplan for bedre kvalitet i uddannelserne, forklarede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit ugentlig pressemøde

få timer efter, at forliget var i hus.


Han kunne dog ikke redegøre for præcist, hvad uddannelsesinstitutionerne skal

gøre for at få del i midlerne i omstillingspuljerne.

ugers ekstra barsel

Den anden store knast i forhandlingerne

med Dansk Folkeparti var barselsorloven. Her måtte Dansk Folkeparti nøjes med en pasus om, at forældrene har ret

til at forlænge forældreorloven til barnet fylder 60 uger mod oprindeligt foreslået 52 uger, uden at dagpengebeløbet

dog øges.


Det ventes at koste statskassen 300 mio. kr. i år, og også her er der tale om en noget usikker finansiering.

Ifølge forligsteksten skal forlængelsen finansieres ved besparelser som følge af stramninger på udlændinge området.




Regeringens initiativer på erhvervsområdet gik til gengæld glat igennem. Dansk Folkeparti har accepteret hele

konkurrenceevnepakken til 500 mio. kr. uden af kny.


Selve finansloven vedtages først i begyndelsen af marts. Inden da

skal regeringen have forhandlet delaftaler med oppositionen på plads, herunder hvordan de lovede 400 mio. kr. til forskning

og it skal fordeles.