Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Trods den megen aktivitet står det torsdag aften ved 23-tiden klart, at forhandlingerne i Statsministeriet mellem de tre partiformænd i regeringen - ganske som ventet - ender uden en aftale.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde allerede onsdag, at han sigter mod at gøre status på de tre forhandlingsforløb - finanslov, skat og udlændingestramninger - fredag middag.
Torsdag aften er meldingen fra Statsministeriet, at den målsætning står til troende.
Dansk Folkeparti ønsker at dele forhandlingerne op. Mens regeringen og særligt Liberal Alliance vil forhandle aftalerne samtidig.
»Der er en samtidighed i de her ting set fra Liberal Alliances side, og det tror jeg sådan set, der er en bred erkendelse for. Derfor tror jeg på, at hvis der er en vilje hos alle, så finder vi hinanden«, siger LA-leder Anders Samuelsen.
Dansk Folkeparti har dog brugt halvanden uge på at tale om at dele forhandlingerne op. Partiet opfordrede tirsdag regeringen i direkte vendinger til at adskille forhandlingerne.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, understreger dog torsdag aften, at han er villig til at skrive under på en finanslovsaftale med det samme.
At blive enige om udlændingestramninger kan dog have lange udsigter. Thulesen Dahl henviser til, at juristerne først skal udarbejde notater, som vil tage tid at bearbejde ordentligt.
DF-lederen vil have sikkerhed for, at det er inden for rammerne af internationale konventioner. Samtidig ønsker han at gå til kanten af selv samme konventioner.
»Det er klart, at vi lægger vægt på, at det er gjort ordentligt, og at vi ikke efterfølgende får besked om, at det kunne vi bare have gjort bedre.«
»Det skal gøres ordentligt, og det tager tid. Og der ligger vi ikke und