Dansk økonomi står foran en pinefuld fremtid med lav vækst og store underskud på de offentlige finanser. Men det gør den nye aftale om finansloven for 2015 mellem regeringen, SF og Enhedslisten ikke noget ved.

Tværtimod er der udsigt til, at Danmark næste år kommer til at balancere lige på kanten af EUs regler med et underskud tæt på 60 mia. kr., lige som den ventede vækst til næste år sandsynligvis vil blive justeret stort ned.

Det fastslår flere danske økonomer, der hæfter sig ved, at regeringen i næste måned, når Økonomisk Redegørelse fremlægges, formentlig vil justere forventningerne til både væksten og olieprisen ned næste år.

Økonomerne fra både Sydbank og Nykredit venter, at de offentlige underskud bliver på lige knap tre procent af bruttonationalproduktet, når forventningerne til væksten og olieprisen opdateres.

Hermed balancerer Danmark på kanten af EUs regler for det maksimale underskud, selv om regeringens pensionspakke fra sidste måned fremrykker skatteindtægter fra omlægning af kapitalpensioner med forventet 15 mia. kr. næste år.

EU-kommissionen vurderede i den seneste prognose, at underskuddet blev på 2,3 procent, men det bygger på forventningen om en økonomisk vækst på 2,0 procent næste år. Makroøkonom i Sydbank, Peter Bojsen Jakobsen siger hertil, at forudsætningerne for en vækst på hele to procent til næste år er skredet for længst.

»Hvis væksten bliver 1,5 procent næste år, hvilket er relativt optimistisk, vil underskuddet på de offentlige finanser blive omkring syv mia. kr. højere, end regeringen aktuelt skønner. Det er samtidig sandsynligt, at den lavere oliepris vil koste statskassen omkring ti mia. kr. i forhold til det seneste skøn. Hvis vi opdaterer forventningerne til væksten og olieprisen, vil underskuddet formentlig lande på omkring 3,0 procent af BNP og ikke blot 2,3 procent, som regeringen forudsætter,« siger han.

Samme vurdering har økonom Joachim Borg Kristensen fra Nykredit. Han siger, at væksten til næste år sandsynligvis kun bliver på én procent, og underskuddet på de offentlige finanser derfor kommer helt op i nærheden af de tilladte tre procent.

»Skuffer væksten, hvilket man godt kan frygte, risikerer Danmark at få et større underskud, end EU tillader,« siger han.

Peter Bojsen Jakobsen vurderer ikke, at det er »en finanslov, der for alvor skubber gang i væksten.«

»Hvis man først og fremmest ville give et rygstød til væksten, kunne man have brugt flere penge på offentlige investeringer eller lempede afskrivningsregler. Man har denne gang prioriteret en række nye velfærdsinitiativer.«

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS kalder direkte finansloven for »vækstløs«.

»Afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt reducerer beskæftigelsen med 1.000 personer. Tilsvarende vil der være negative beskæftigelseseffekter af den nye kontantydelse og af den højere kontanthjælp til de unge. Det er den helt forkerte vej at gå, når der er brug for at øge beskæftigelsen,« siger han.

Regeringen lægger også op til at øge det offentlige forbrug med fire mia. kr.

»De penge burde i stedet bruges på at sænke skatter og afgifter,« siger Mads Lundby Hansen.

Peter Bojsen Jakobsen venter dog ikke, at Danmark løber ind i en ny henstilling - og dermed en hård spændetrøje - fra EU om at nedbringe underskuddet. Det skyldes, at EU-Kommissionen ved den seneste prognose blåstemplede regeringens forventninger om et underskud på blot 2,3 procent af BNP.

Flere topøkonomer udtrykte ved regeringens oprindelige finanslovforslag fra august bekymring over, hvorvidt vi kunne holde os inden for EUs grænser for det offentlige underskud. I oktober lancerede regeringen dog en pensionspakke, der bl.a. betyder, at danskerne nu får endnu ét år med mulighed for skatterabat, hvis de omlægger deres kapitalpension og betaler skat her og nu i stedet for at vente til udbetalingstidspunktet. Derudover er der mulighed for at hente en skatterabat på opsparingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), hvis man vælger at betale pensionsskatten næste år. Samlet ventes pakken at sikre staten en ekstra indtægt på 15 mia. kroner næste år.

Økonomerne fastslår, at den nye finanslovsaftale ikke øger det forventede underskud i forhold til regeringens oprindelige udspil. Det er alene nye vækstforventninger og den faldende oliepris, der gør udslaget.

Til gengæld er rammen for finansloven blevet 3,6 mia. kr. større end i det oprindelige forslag, men pengene er finansieret og findes fra »centrale reserver« og ved at nedjustere Danmarks EU-bidrag med 900 millioner.