Finanskrisens boligboble hæmmer stadig dansk økonomi

Væksten i Danmark halter stadig efter Sverige og Norge. Det skyldes blandt andet efterveer af boligboblen under finanskrisen, mener Nordea.

Foto: Jeppe Bjrøn Vejlø
Læs mere
Fold sammen

Boligboblen bristede i hænderne på danskerne for snart ti år siden, men vi kan stadig mærke det i den danske økonomi. Eftervirkningerne af ­boligboblen har presset danskernes privatforbrug, og det er en væsentlig årsag til, at væksten i den danske økonomi stadig halter efter vores naboer i specielt Sverige, men også i Norge.

Det viser den seneste analyse af dansk økonomi fra landets næststørste bank, Nordea. I analysen kan man se, at Nordea regner med en vækst i år herhjemme på 1,6 pct. stigende til 1,7 pct. til næste år. Det mener Nordea er en ganske pæn fremgang, men det er 0,2 procentpoint mindre end nordmændene i begge år. Målt i forhold til hurtigløberne i Sverige er det 1,4 procentpoint mindre vækst i år og 0,6 procent­point mindre vækst til næste år.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen ­understreger, at der er andre forhold end bolig­boblen, som gør, at væksten er ­efter svenskerne og nordmændene. Men han fremhæver, at Danmark, Holland og Spanien er tre af de lande, der i øjeblikket ­klarer sig en smule svagere vækstmæssigt end de øvrige EU-lande, og det er også tre lande, hvor finanskrisen medførte et kraftigt fald i bolig­priserne.

»Der er en sammenhæng mellem de lande, hvor boligmarkedet blev ramt hårdest, og dem, som klarer sig dårligere på væksten. Jeg plejer at sige, at vi i Danmark blev ramt af to nyrestød i finanskrisen. Dels nedgangen på boligmarkedet og samtidig et tilbageslag i den ­internationale økonomi. Det har gjort, at vi stadig mærker efterveerne af finanskrisen ­stærkere, end de gør i lande som Sverige, ­Norge og Tyskland,« siger Helge J. Pedersen.

Han fremhæver, at tal fra Danmarks National­bank viser, at når danskernes ­formuer falder med én procent, så falder deres privatbrug med 0,44 procent. Det er derfor, det gør rigtigt ondt på økonomien med store fald i bolig­priserne, fremhæver Helge J. Pedersen.

»I Sverige har der efter finanskrisen ikke været det samme behov for at få de privates gæld bragt ned, som det har været tilfældet herhjemme. Når bolighandlerne falder, så dykker privatforbruget også, fordi der bliver handlet færre køkkener og andet inventar,« siger Helge J. Pedersen.

Et blik i analysen fra Nordea viser, at danskernes privatforbrug dykkede kraftigt fra 2008 og til 2009. Herefter er det begyndt at kravle i vejret igen. Men først i 2016 kom privatforbruget tilbage på niveauet fra før ­finanskrisen, når man tager højde for pris­udviklingen i den mellemliggende periode.

Sundere opsving

Hos Danske Bank er privatøkonom Louise ­Aggerstrøm Hansen enig i, at boligmarkedets himmeltur tilbage i 00erne resulterede i en opbygning af gæld hos danskerne. Og da fínans­krisen ramte, var mange danskere nødt til at få bragt deres gæld ned. Det var med til at lægge en dæmper på forbruget, men nu er danskerne nået langt med at få skabt balance i deres ­økonomi, fremhæver Louise Aggerstrøm Hansen.

»Spoler vi frem til i dag, så er der langt ­bedre overensstemmelse mellem, hvor meget danskerne får ind, og hvor meget de bruger. Dermed har vi at gøre med et sundere forbrugs­opsving, end vi så i 00erne. Ser vi fremad, ­forventer vi, at forbruget kan begynde at ­vokse en smule hurtigere end indkomsterne, da danskerne igen kan begynde at låne til forbrug, bl.a. som følge af stigende friværdier – om end i et langt mere beskedent omfang end i bobleårene,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.