40 pct. Så stor var kursforskellen mellem Danske Bank til Nordea på én dag i den eksotiske venezuelanske valuta. I det konkrete tilfælde var forskellen i beregningen i Danske Bank-kundens favør.

Eksemplet er det mest ekstreme i en enkelt dags gennemgang af bankernes brug af valutakurser med udgangspunkt i Nets’ registreringer af omregningskursen, når deres kunder bruger deres Mastercard i udlandet. Der er tale om et nedslag på en enkelt dag, og på andre dage kan tallene se anderledes ud.

Også på f.eks. den tyrkiske og den thailandske valuta er der store og mærkbare forskelle i den valutakurs, som bankerne afregner feriens udgifter til.

Bankerne er dels op i to grupper: De banker, der bruger Mastercards egne kurser, og de banker, som bruger Nationalbankens kurser – som alle i øvrigt gjorde for få år siden.

I tilfældet med de 40 pct. i kursforskel var det Danske Bank, der bruger Mastercard, som havde den for kunden billige kurs, mens Nordea, der bruger Nationalbankens kurser, havde den svageste kurs.

Nordea skifter til Mastercard-kurser

Men Berlingskes Business’ gennemgang af valutakurserne for tre forskellige dage i marts viser, at der ikke er et fast mønster i, hvilke kurser der er de bedste og dårligste for kunderne. Det kan ikke udelukkes, at tre andre dage ville vise et andet mønster, og dermed er det meget svært for en bankkunde at finde det billigste alternativ.

Hos Nordea bebuder leder for privatkunder Ken Adrian, at man fremover vil bruge Mastercards kurser og ikke længere Nationalbankens.

»Alle banker har historisk set brugt Nationalbankens kurser, da systemerne er sat op til dem. Men vores plan er også at skifte til Mastercard. Det kan lige så godt være transparent i hele sektoren, hvad man bruger. Det har man drøftet i en længere periode,« siger han.

Hos Forbrugerrådet Tænk er økonom Troels Hauer Holmberg dybt bekymret over udviklingen, hvor bankerne skifter til Mastercards kurser i stedet for at bruge Nationalbankens kurser.

»Det er blevet meget værre. Tidligere brugte de Nationalbankens kurser, men nu er det blevet endnu mere uigennemskueligt, fordi bankerne bruger nogle kurser, som man skal klikke sig ind på Nets hjemmeside for at se. Kurserne er forskellige fra bank til bank, og det betyder, at det er fuldstændig umuligt for forbrugerne at gennemskue, hvad der foregår,« siger han.

Frygt for spekulation

Nationalbankens valutakurser fastsættes på grundlag af oplysninger fra en række centralbanker på en telekonference, der normalt afholdes hver dag af Den Europæiske Centralbank, ECB. Mastercard fastsætter en kurs baseret på transaktionerne på markedet.

Troels Hauer Holmberg tror ikke, at ret mange danskere ved, at de både betaler et variabelt gebyr for at bruge deres kreditkort og dertil risikerer at betale ekstra gennem kursberegningen:

»Man kan godt frygte, at der spekuleres i det. For hvis du ændrer vilkår i kortaftaler, skal de varsle om det. Men hvis kunden ikke ved, hvilken kurs, de i forvejen får, giver det ikke mening.«

Mastercards danske landechef Arne Rasmussen mener, at det er op til bankerne at sætte kurserne.

»De kan selv bestemme, og det er meget forskelligt, hvad bankerne bruger af kurser.«Er det noget, man skal være opmærksom på som forbruger, når man vælger sin bank?

»Jo, det kan det godt være. Min fornemmelse er, at der over en lang periode ikke er den store forskel, men jeg ved det ikke,« fortsætter Arne Rasmussen.

Hos Danske Bank er man gået over til Mastercards kursberegninger, og banken ligger samlet set bedst i de variable gebyrer blandt landets ti største banker. Det er Martin Sandau, Head of Products i Danske Bank Danmark godt tilfreds med.

»Vi vil gerne tilbyde konkurrencedygtige løsninger til vores kunder – også når de betaler med kort i udlandet. Vores kunder betaler en afregningskurs, som fastsættes af kortselskaberne (Mastercard, red.). De har dagligt mange transaktioner i de forskellige valutaer og kan derfor fastsætte en kurs så tæt på markedsprisen som muligt.«