Femern-forbindelse åbner for vækst

Turisme og logistik kan være oplagte bud på erhvervseventyr på Lolland-Falster. Men der skal arbejdes hårdt på at få løsninger på plads, inden forbindelsen står færdig i 2021.

Greve Christoffer Knuth, der driver Knuthenborg Safaripark, har store forventninger til afkørsel 48, når Femern-forbindelsen åbner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Greve Christoffer Knuth folder et projekt­katalog i A3-størrelse ud på et af cafébordene i sin turistattraktion, Knuthenborg Safaripark.

Titlen på kataloget er den umiddelbart noget anonyme »Afkørsel 48«. Den henviser til motorvejsafkørslen ved Maribo lige i solar plexus af Lolland.

Her er Christoffer Knuth sammen med MT Højgaard og Lolland Kommune i færd med at etablere et af de projekter, der skal bidrage til, at Lolland-Falster kommer til at udnytte, at der i 2021 er en fast forbindelse over Femern Bælt til Tyskland.

»Vi skal udnytte, at vi kommer til at befinde os på aksen mellem Nordtyskland og Skandinavien,« siger Christoffer Knuth.

Langt om længe er det nemlig et faktum, at forbindelsen kommer. Derfor er en af de helt store udfordringer på Lolland-Falster at forberede sig på tiden efter Femern Bælt-forbindelsen.

Varig vækst?

Under byggeriet vil et hav af lollikker og falstringer nemlig være beskæftiget, men tiden efter byder på store udfordringer, mener professor Jon Sundbo fra Roskilde Universitet (RUC).

»Det kan være svært at definere, hvad man skal bygge videre på, men testen af, om der kan skabes varig vækst er om der kan skabes innovative virksomheder, som kan fortsætte efter brobyggeriet,« siger han og peger selv på muligheder, der falder i to kategorier: Logistik og turisme.

Med projektet ved afkørsel 48 og sin safaripark har Christoffer Knuth en aktie i begge disse muligheder. Stadigvæk er hans tungeste fokus på turismen, som han med chefkasketten på kastede sig over i 2007. Da forlod han en karriere som jurist i København, tog en MBA-uddannelse og brugte en del af forretningsværktøjerne til at optimere parkens drift.

Ved at påsætte GPS-enheder på bilerne, der kører rundt i safariparken, opdagede han eksempelvis, at bl.a. legepladsen var en stor attraktion og byggede den derfor om til Danmarks største naturlegeplads.

Og noget tyder på, at ændringerne har en effekt. Foreløbig ligger besøgstallene 20 procent højere end efter samme periode i fjor, fortæller han.

Overnatningstallene falder

Besøgstallene i Knuthenborg Safaripark vokser, men indtil videre tyder det ikke på, at Lolland-Falster har fundet den rette skabelon for fremtidens turisme.

Overnatningstallene i området er de seneste år gået tilbage. Og det er ellers ikke fordi turistattraktionerne mangler. Ud over Knuthenborg Safaripark byder området på badelandet Lalandia og Middelaldercenteret i Sundby ved Nykøbing Falster. Og for de mere voksne er der kunstmuseet Fuglsang og den årlige kunstuge »Lys over Lolland«.

Visse steder på Lolland lokkes der også med gourmetturisme. Patrick Reventlow-Grinling, der driver godset Krenkerup, brygger bl.a. øl. Harald Krabbe fra godset Frederiksdal har udviklet brandet Frederiksdal Kirsebærvin. Og på Knuthenlund kan man hos Susanne Hovmand-Simonsen opleve Danmarks største økologiske landbrug.

Alligevel synes det ikke at være nok. Ifølge turismeforsker Lise Lyck mangler der stadig en samlet turismestrategi:

»Vil man noget seriøst, så skal der planlægning til. Turismestrategier skal designes. Det er jo sådan, at store dele af Lolland er en ruin, så man skal se, om man kan få lavet en mere turistet vej - måske nær kysterne - og i relation til dem: Hvad kan man udbygge til noget mere og bedre,« siger hun.

På Lolland-Falster har man så småt taget de første skridt for at lave en mere samlet strategi i området.

I fjor blev foreningen Business LF etableret. Den forener de gamle erhvervsorganisationer, turistorganisatonerne og de to kommuner. Ifølge næstformand for foreningen Martin Skibsted er man på rette kurs:

»Vi er der ikke 100 procent endnu. Vi har udfordringer, det er klart, men ikke nogle, vi ikke kan løse,« siger han.

Et dansk Rotterdam

Christoffer Knuth har forladt Knuthenborg Safaripark og taget firehjulstrækkeren ned til afkørsel 48. Afkørslen er kendt af de fleste indbyggere på øerne, fordi det er den, de passerer, når de skal sejle med færgeruten fra Tårs til Spodsbjerg på Langeland.

Lige nu er der blot en bar mark ved afkørsel 48. Men den er interessant, mener Christoffer Knuth. Al jorden hører til hans gods, og derfor er det muligt relativt at konvertere hele arealet til et transportcenter med tilknyttet erhvervs­park. Allerede nu er syv firmaer interesserede, fortæller han.

»Det er det helt logiske sted at lægge et center af denne type. Her er pladsen og synligheden fra motorvejen,« siger han.

Og visionerne om centeret ligger nogenlunde i tråd med dem, som professor fra RUC Jon Sundbo peger på som oplagte for området efter etableringen af Femern Bælt-forbindelsen. Han retter opmærksomheden på Rotterdam i Holland, hvor alverdens containerfragtskibe lægger til kaj med varer, der skal ekspederes videre rundt i Europa.

»Hvis Femern Bælt-forbindelsen kunne betyde, at gods, der kommer sydfra mod Skandinavien kan blive omlastet på Lolland, er det klart, at det vil skabe nogle varige arbejdspladser og virksomheder omkring sig,« siger han om logistik-potentialet.

Christoffer Knuth tror på, at både turisme og nyt erhvervsliv kan blomstre frem, hvis initiativerne sættes i søen allerede nu. Og måske skal man bare holde skræmmeeksemplet for øje, mener han.

»Vi må ikke ende som Fyn, som bare er blevet en ø, man passerer,« siger han.