Fem rekorder i streg for byggebranchen

For femte år i træk sætter aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen rekord. Det oplyser Dansk Byggeri. Der er dog udsigt til et lille fald til næste år, selvom aktiviteten fortsat vil være på et højt og stabilt niveau.

Dansk Byggeri venter således, at bygge- og anlægsaktiviteten topper i år, og når en værdi af 215,6 mia. kr., hvilket er knap en mia. mere end sidste år. Det ventes imidlertid, at der kommer et fald til 213,5 mia. kr. til næste år, hvilket skyldes en afmatning i boligmarkedet.

"Afmatningen er dog langt fra markant, og niveauet på markedet for den almindelige bygningsreperation ventes at være på niveau med aktiviteten i 2006 og 2007, mens aktiviteten ved hovedoperationen af boliger falder svagt," siger konsulent i Dansk Byggeri Maria Hyldahl.

Beskæftigelsen ventes i 2007 at stige til 175.000 personer fra 173.000 sidste år. Til næste år ventes dog et fald til 172.500 personer, vurderer Dansk Byggeri.




(RB-Børsen)