Familiedrama i retten og chef-ballade i pelskoncernen

De unge vil spare mere op til pension, tobaksfamilie mødes i retten og cheffyring i pelskoncern skaber uro.

Foto: Thomas Lekfeldt. Sagen mellem tobaksenken Tineke Færch og hendes datter Merethe prøves i Østre Landsret, hvor den begynder mandag d. 5. oktober kl. 9.30
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Efter en række træge år har danskerne igen sat turbo på deres opsparing til pension med frivillige indbetalinger. Og det er specielt blandt de unge, der er kommet mere fart på. Udviklingen kan skyldes, at mange af de unge modsat regeringens ønsker ikke nødvendigvis har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet.

En af Danmarks mest succesrige virksomheder Kopenhagen Fur er blevet ramt af en sjælden tumult. For bestyrelsesformand Tage Pedersen bliver nu kritiseret for at holde kortene for tæt til kroppen i en aktuel sag, der har kostet topchefen jobbet kun otte dage efter, at vedkommende i fuld offentlighed blev forfremmet til administrerende direktør.

Drama udspiller der sig også i Østre Landsret i disse uger. Der er tale om et mødet mellem mor og datter fra tobaksfamilien Færch i en retssag, som kan blive skæbnesvanger for datteren Merethe Færch. Moderen Tineke Færch forlanger nemlig at få returneret op mod 300 mio. kr., som hun mener, at datteren har franarret hende i en stor handel med A-aktier i Færch Holding tilbage i 2006 med hjælp fra Tineke Færchs egne illoyale rådgivere.

Og sidst men ikke mindst så læs endelig det omfattende interview med FLSmidths administrerende direktør Thomas Schultz, der ikke accepterer præmissen om, at den traditionstunge koncern er i krise.

»Minefolkene er vant til de udsving, men det er investorerne og analytikerne ikke,« siger han til Berlingske.

Dagen byder på en række amerikanske regnskaber blandt andet leverer Pepsi årets tredje kvartalsregnskab, og det samme gør koncernen Yum! Brands,Taco Bell, KFC og Pizza Hut.

Med ønsket om en god dag

Med venlig hilsen

Morten Thorborg Jasper