Fakta og Irma-ejer tjente flere penge i 2017

Selskabet Coop omsatte sidste år for 44,8 milliarder kroner, fremgår det af selskabets regnskab.

Foto: Asger Ladefoged.
Læs mere
Fold sammen

Coop, der blandt andet ejer dagligvarekæderne Fakta og Irma, oplevede i 2017 en fremgang i indtjeningen fra året før.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet, der torsdag har fremlagt årsregnskab.

Driftsresultatet var i 2017 471 millioner kroner mod 206 millioner kroner året før.

Hos bestyrelsen er der tilfredshed med årets resultat.

»2017 blev endnu et udfordrende år for dagligvarebranchen i Danmark.«

»Konkurrencen i et marked med massiv overkapacitet, strukturforandringer og ændringer i forbrugernes adfærd er intens og i det lys er vi godt tilfredse med årets resultat,« siger bestyrelsesformand Lasse Bolander i meddelelsen.

Coop omsatte i 2017 for 44,8 milliarder kroner. Det er stort set på linje med resultatet året før.

/ritzau/