Fagforeninger vil kæmpe imod løntilpasninger

Landets fagforeninger vil ikke lade kommunerne aflønne de ansatte efter individuelle kompetencer, medmindre de kommer med ekstra penge.

På Næstved-Slagelse Sygehus har direktør Vinni Breuning, der her leder slagets gang ved en af sygehusets »måltavler«, formået at hæve produktiviteten fra otte til 14 procent på et halvt år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De offentlige arbejdsgivere kan godt forberede sig på et kæmpe slagsmål med fagforeningerne til de kommende overenskomstforhandlinger, hvis de insisterer på, at flere ansatte skal forhandle lokalt om deres løn – medmindre de kommer med ekstra penge til formålet. Det er meldingen fra flere fagforeninger, efter at Produktivitetskommissionen mandag anbefalede, at medarbejderne i det offentlige i højere grad får løn efter kompetencer fremfor, at den på forhånd er besluttet centralt.

Mens stort set hele den private sektor forhandler lønnen på den enkelte virksomhed, er det kun otte procent af lønnen i det offentlige, der forhandles ude på arbejdspladserne.

»Vores medlemmer skal ikke ned i løn, for at kommunerne kan give mere til andre. Kommunerne kan allerede i dag forhandle lønnen med den enkelte medarbejder, men de gør det ikke og afsætter heller ikke længere penge til det. Det havde de nok gjort, hvis det var så fantastisk,« siger Bodil Otto, formand for HK/Kommunal.

Som på en pølsefabrik

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er endnu skarpere i sin kritik. Han kalder anbefalingerne »bestilt arbejde« af Finansministeriet.

»De sætter det op, som om det offentlige er en virksomhed, der skal producere som på en pølsefabrik, og at overenskomsterne er en hæmsko for al udvikling. Det vil vi kæmpe imod frem mod de næste forhandlinger, for vi ved, at den slags markedsmekanismer ikke virker i det offentlige,« siger han.

Frigivne midler skal bruges

Også sygeplejerskerne og akademikerne fastholder, at mulighederne for både individuel arbejdstid og løn allerede er der.

»Man kan ikke bare indføre mål uden at tænke på kvaliteten af det, vi laver,« siger formand Grete Christensen.

Da parterne for flere år siden indførte det såkaldte Ny Løn, var det netop for at få mulighed for at aflønne forskelligt. Når så få i dag forhandler deres egen løn, skyldes det bl.a., at de penge, der har været afsat, har været bundet af andre krav fra fagforeningerne. For eksempel om hvor meget hver enkelt medarbejdergruppe i kommunen skal have. Kommunerne har derfor ikke kunnet bruge de lokale lønforhandlinger strategisk.

»Da krisen kom, og der ikke var ekstra penge at forhandle om, kunne vi lige så godt lade være med at afsætte penge. Vi vil gerne have mere af det, men det er vanskeligt at forhandle om, hvis de andre skal ned i løn, eller man skal afskedige flere,« siger Michael Ziegler, der er kommunernes hovedforhandler. Formand for FOA Dennis Kristensen mener dog, der er masser af penge:

»Det kræver, at arbejdsgiverne vil bruge de midler, der bliver tilovers, når en yngre medarbejder erstatter en ældre. Når systemet ikke er gennemskueligt, bakker medarbejderne heller ikke op om det,« siger han.