Fagbevægelse: Flere robotter, tak

Både fagforeninger i den private og den offentlige sektor bakker op om, at robotter erstatter medarbejdere på arbejdspladserne. Deres eneste krav er, at medarbejderne skal kunne efteruddanne sig, så de kan få et nyt job.

Foto: Brian Rasmussen. Danfoss i Silkeborg kan bevare deres produktion i Danmark ved hjælp af robotter. Operatør Liselotte Gravesen er en af de medarbejdere, der passer robotterne.
Læs mere
Fold sammen

Robotter? Ja tak. Også selv om det i første omgang betyder flere fyresedler til medlemmerne.

Det er meldingen fra fagbevægelsen i både den private og den offentlige sektor, som også oplever en tendens til, at maskiner i stigende omfang erstatter det manuelle arbejde som et alternativ til outsourcing.

»Vi så gerne, at virksomhederne investerer endnu mere i robotter. Det vil betyde flere arbejdspladser til vores medlemmer på sigt, selv om de i første omgang kan risikere en fyreseddel,« siger formand for Dansk Metal og CO-Industri, Claus Jensen og henviser blandt andet til Man Diesel i København, som under krisen måtte afskedige en række medarbejdere.

Virksomheden har nu investeret i robotter, som har overtaget de fyredes arbejde, og derfor bliver de ikke genansat. Alligevel er Man Diesel en rollemodel, mener fagforeningen.

»De har øget produktivteten og dermed også muligheden for, at vi kan beholde produktionen i Danmark. Det er langt bedre, at en robot kan nedbringe lønandelen på et produkt, end at medarbejderne skal gå mere ned i løn, for vi kommer aldrig ned på kinesisk lønniveau,« siger Claus Jensen og henviser til, at fagbevægelsen i de sidste to overenskomstforhandlinger har mistet købekraft på grund af meget lave lønstigninger.

Robotter hjælper medarbejdere

Også offentligt ansatte som SOSU-assistenter ser frem til at få hjælp til arbejdet af robotter, på trods af at de kommunale arbejdsgivere modsat de private ikke kan true med at flytte arbejdspladserne ud af landet. FOA lægger dog vægt på, at maskinerne ikke må blive en rendyrket spareøvelse.

»Robotterne kan hjælpe vores medlemmer og sørge for, at de får langt mindre skader af tunge løft. I modsætning til i industrien skal vi bare huske, at robotterne ikke kan stå fuldstændig alene. En robotstøvsuger kan for eksempel ikke se, om en ældre har brug for vand eller er træt,« siger FOAs formand for Social og Sundhedssektoren, Karen Stæhr.

Forbundene kræver dog samtidig over en bred kam, at virksomhederne sørger for at opkvalificere de ansatte, så de er i stand til at overtage de nye jobtyper, som robotterne åbner op for.

»Den danske fødevareindustri kan ikke konkurrere på lønnen. Derfor er det nødvendigt, at vi har et forspring på udviklingen af medarbejdernes kompetencer, så de kan betjene den nyeste teknologi ude på virksomheden og være omstillingsparate til den mere og mere globaliserede virkelighed,« siger Ole Wehlast, formand for fødevareforbundet NNF, der blandt andet organiserer slagterimedarbejdere.

Og der bliver da næppe heller plads til lavtuddannede i samme omfang som før, selv om produktionen bliver i Danmark. Det viser erfaringerne fra blandt andet Siemens, som er én af de virksomheder, som har formået at fastholde dele af sin produktion ved hjælp af ny teknologi.

Virksomheden har nedbragt lønandelen med næsten 30 procent på ét af sine produkter, som det nu bedst kan betale sig at få produceret i Danmark.

»Vi har på én af vores fabrikker formået at øge medarbejderstaben fra 150 til 190 på grund af automatiseringen, men det er ikke den samme type opgaver, de løser længere,« siger divisionsdirektør Bjarne Lykke Sørensen.