Færre regler skal gøre hverdagen lettere

Dansk Folkeparti vil have færre regler, flere med købmandsegenskaber og håndværkere, der kan deres kram. Dette er det femte interview i serien, hvor læserne i Berlingske MediaPanelet har stillet spørgsmål til partiernes erhvervsordførere. I dag svarer Colette Brix fra DF.

Colette Brix fra Dansk Folkeparti Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Spørger: Lilly Tang, Sevns.

Hvorfor har jeres ønsker om et stærkt erhvervsliv, »der kan udfolde sig mest muligt uden offentlig indblanding« ikke sat sig mere tydelige spor i den førte politik?

»Det skyldes, at regeringen kører en helt forkert politik, når det gælder regelforenkling. Vi fremsætter derfor beslutningsforslag i næste folketingssamling, hvor vi vil have kursen ændret. Det skal ikke dreje sig om luft og vindfrikadeller, hvor der regnes fantasifulde AMVAB-beregninger ud, men hvor virksomhederne ikke oplever nogen lettelser. De forenklinger, som skal gennemføres, skal kunne mærkes og opleves i virksomhedernes dagligdag. Det sker desværre ikke i tilstrækkelig omfang i dag.«

Spørger: Rolf Larsen, Køge.

Hvordan vil I konkret skabe en selvstændighedskultur?

»Vi har lige fået vedtaget et beslutningsforslag jf. tidligere, og der nedsættes nu et udvalg, som skal se på bl.a. skatteregler og arbejdsmarkedsforhold.

Spørger: Christian Pedersen, Ringsted.

Hvordan kan man ønske et stærkt erhvervsliv, når man er mod EU?

»Vi er heller ikke imod EU, men vi ønsker en fornuftig balance mellem, hvad der vedtages i Bruxelles og hvad der vedtages herhjemme.«

LÆS FLERE SVAR PÅ LÆSERSPØRGSMÅL I BUSINESS SØNDAG