Færre men større boliger

Øget boligstandard betyder, at mange boligprojekter giver færre, men større lejligheder og samtidig omfatter individuelle valgmuligheder.

Siden de glade år op til krisen satte ind i 2008, er det gået tilbage med beskæftigelsen i byggesektoren. Renoveringsprojekter, som her i Lunden i Brøndby, hjælper lidt på de dystre statistikker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Jensen

Adskillige renoveringsprojekter over hele landet skærer ned i antallet af lejligheder. Også i hovedstadsområdet, hvor især København ellers samtidig har meget nybyggeri, fordi indbyggertallet stiger.

»Sammenlægning af lejligheder indgår ofte i projekterne. De mange små etværelses lejligheder er utidssvarende, og boligselskaberne er generelt interesserede i at få større familieboliger, så de lettere kan tiltrække mere ressourcestærke grupper,« siger markedschef Nina Dencker Nielsen fra entreprenørkoncernen MT Højgaard.

Behov for bedre plads

En del af de bebyggelser, som bliver renoveret i disse år, døjer med skæv sammensætning af beboere og har måske fået et knap så godt ry i lokalområdet. Derfor bliver der tit lagt stor vægt på at øge trygheden, at gøre fællesarealerne mere åbne og mere oplyste i aftentimerne og at få lejere med fast beskæftigelse.

Desuden er mange almene byggerier opført i 1960erne og 1970erne, og siden da er boligstandarden ganske enkelt steget herunder med flere kvadratmeter per beboer.

Blandt aktuelle eksempler er Korsløkkeparken eller »Kilometerhusene« i Odense, hvor et projekt til rundt regnet en milliard kroner omfatter, at 1.156 boliger bliver reduceret til 1.028.

I Ikast skal 368 boliger i Østbyen barberes ned til cirka 350 som led i en helhedsplan til godt 300 millioner kroner.

Også ved byfornyelse af private ejendomme bliver lejligheder lagt sammen. Det er blandt andet sket i det frederiksbergske Svømmehalskvarter med mange gamle etageejendomme, der typisk havde små lejligheder.

Menukort til beboere

En anden tendens er, at renoveringsprojekterne er blevet mere komplicerede at styre, fordi beboerne har fået flere valgmuligheder, hvilket igen skyldes ønsket om at gøre almene boliger mere attraktive.

Som et af talrige eksempler har beboere i det kæmpestore Vapnagård-kompleks i Helsingør haft et menukort med mulighed for blandt andet at »tilkøbe« franske altaner og gulvvarme mod at betale ekstra i husleje.

Valgene kan også ske per opgang. Det gælder for eksempel i nordsjællandske Egedalsvænge, der sidste år blev landskendt for sit forsinkede juletræ. Her kan beboerne i hver opgang vælge mellem forskellige udformninger af udearealer og facade.