Færre ledige og høj forbrugsvækst – ét land skiller sig markant ud i coronakrisen

Der er udbrudt optimisme hos nordmændene, hvor sommerferie i hjemlandet allerede har sat fut i privatforbruget. En stor rentenedsættelse har givet luft i husholdningsbudgetterne og sat gang i boligmarkedet. Eksport- og oliesektoren er fortsat præget af de dystre udsigter for den globale økonomi, men Norge ser ud til at klare sig bedre gennem krisen end næsten alle andre lande.

Norges statsminister, Erna Solberg (Høyre), kan se med tilfredshed på norsk økonomi, der har klaret sig bedre gennem coronakrisen end de fleste andre landes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michele Tantussi/Reuters/Ritzau Scanpix

Da den europæiske coronakrise var på sit højeste i marts, og investorer løb skrigende væk fra alle aktiver, var den norske krone et af ofrene. I marts faldt norske kroner til det laveste niveau nogensinde over for euroen og danske kroner. Kun 57 danske øre skulle vi betale for en norsk krone. Selv prisen på en øl i Oslo virkede overkommelig den dag, omend den i sagens natur var helt uden for rækkevidde.

Det var en kombination af ekstrem risikoaversion, økonomisk nedsmeltning og en oliepris i frit fald, der gav en kajeryster til nordmændene. Siden er det gået meget anderledes, og norske kroner er nu tilbage i knap 70 øre.

Olieprisen er steget fra de lave priser i april, efter at de olieproducerende lande i OPEC skar kraftigt i olieproduktionen, og verdensøkonomien ser ud til at undgå det frie fald, som mange frygtede. Prisen på nordsøolien er steget fra lige under 20 dollar pr. tønde til i dag 43 dollar. Der er mere end en fordobling, men olieprisen er fortsat 50 procent under, hvor den var i begyndelsen af året, hvor der var positive tegn for den globale økonomi.

De stigende oliepriser og en stærkere norsk krone betyder, at en aktie i det norske statslige olieselskab Equinor (tidligere Statoil) kunne erhverves for 64 danske kroner 23. marts, mens den i dag koster 95 danske kroner. Det er en stigning på 48 procent.

Den norske finanspolitik er som i de fleste andre lande stærkt ekspansiv, selv om vægten indtil nu mest har været på hjælpepakker. Det gælder blandt andet en omkostningskompensation, der er forlænget til ultimo august, omend med en nedtrapning af støtten. Det vigtigste element er dog muligheden for lønkompensation (permittering), der er fast inventar på det norske arbejdsmarked. Da det så værst ud var 433.000 nordmænd eller 15 procent af den norske arbejdsstyrke ramt af ledighed, når lønkompensationen medregnes.

I juli var 232.700 ramt af ledighed, primært fordi virksomhederne har trukket medarbejdere fra lønkompensationen og tilbage i beskæftigelse. Antallet af heltidsledige er faldet fra 300.000 til 140.000 personer.

Antallet af ledige er fortsat meget højere end før coronakrisen – og højere end da bølgerne gik højest under finanskrisen. Men det er bedre end i alle andre lande. Selv i USA nåede kun godt en tredjedel af de ledige at komme tilbage i job inden den næste bølge af smitteudbrud ramte.

»En klart defineret åbningsstrategi har også skabt ro om hele forløbet i modsætning til det løbende kaos, som den danske regering har præsteret.«


Forbedringen på arbejdsmarkedet afspejler, at det går hurtigt fremad med den indenlandske genopretning i Norge – men den faldende ledighed er samtidig en medvirkende årsag til, at husholdningerne er i hopla. Forbrugertilliden ligger i dag betydeligt højere end i begyndelsen af året, og stigningen de seneste to måneder overgår alt, hvad der er set i andre vestlige lande.

Hvordan kan det gå så vel?

Først og fremmest har man i Norge haft fuldstændigt styr på coronavirussen, hvilket har skabt tryghed i det offentlige rum. Man har ligesom herhjemme igangsat et væld af hjælpepakker, der lader til at være blevet rullet mere smertefrit ud end herhjemme. En klart defineret åbningsstrategi har også skabt ro om hele forløbet i modsætning til det løbende kaos, som den danske regering har præsteret.

Men også to andre forhold er væsentlige.

Rentenedsættelse en saltvandsindsprøjtning

For det første har Norges Bank sat renten ned til nul procent, hvilket er historisk lavt i Norge. Hvor vi herhjemme roder rundt med negative renter, der har en lang række samfundsskadelige effekter, betyder en rentenedsættelse på 1,5 procentpoint, når renten er over nul, en kæmpe saltvandsindsprøjtning til husholdningerne. Det gælder især i et land, hvor gælden er høj.

Gældsætningen i norske husholdninger lå ved udgangen af 2018 på 223 procent af de disponible indkomster og dermed en anelse lavere end gælden i Danmark, der har nordisk rekord med 247 procent af de disponible indkomster. Til gengæld er danske formuer dobbelt så store som i Norge – men vi har heller ikke en oliefond til at betale pensionen.

Rentenedsættelsen slår ekstra meget igennem i Norge, fordi næsten hele boliggælden har variabel rente med tilpasning inden for tre måneder. Den gennemsnitlige rente på husholdningernes 3.700 mia. norske kroner store gæld var knap tre procent før rentenedsættelsen. Nu er den faldet til under to procent. Det betyder, at husholdningerne sparer omkring ni milliarder norske kroner på årsbasis, hvilket svarer til lidt under en procent af det årlige privatforbrug.

Det har også haft stor betydning for boligmarkedet, der desuden har fået en hjælpende hånd af en midlertidig lempeligere finansiel regulering frem til september. Meldinger fra ejendomsmæglere og boliganalytikere tyder på en rekordomsætning i juli, der ellers normalt er en stille måned. Det skyldes også, at flere holder ferie hjemme.

Mens boligpriserne faldt mellem februar og april, har de nu mere end indhentet tabet. På landsplan er boligpriserne steget over seks procent i først halvår af 2020. Selv på den oliefølsomme vestkyst er der lille pil op for Stavanger og Bergen. Stigende boligpriser er ligesom herhjemme godt for boligejernes vurdering af privatøkonomien.

Stort underskud på turistbalancen

Dertil kommer, at norske husholdninger ligesom i mange andre lande primært lægger sommerferien i hjemlandet. Men hvor vi i Danmark har et overskud på turistbalancen, altså at udenlandske turister lægger flere penge i Danmark end vi gør i udlandet, er det omvendt i Norge. Her har man et dundrende underskud. Norske husholdningers forbrug i udlandet var sidste år 70 mia. kroner større end udlændinges forbrug i Norge.

De seneste to år var turistunderskuddet rekordstort, og der ligger en betydelig midlertidig økonomisk gevinst, når nu en del af forbruget flyttes hjem.

Det er allerede synligt. Detailsalget er steget 15 procent siden begyndelsen af året og ligger 14 procent højere end sidste år. Det er ikke set noget andet sted i verden; Danmark har også set en markant vækst, men herhjemme er niveauet »kun« seks procent højere. Da denne sektor udgør omkring ti procent af den samlede norske økonomi og har 400.000 ansatte, er det noget, der kan mærkes på det samlede regnskab.

Det stigende vareforbrug dækker dog også over, at husholdningerne har brugt mindre på at gå ud – og at grænsehandlen med Sverige har været nedlukket. Privatforbruget udgør omkring halvdelen af fastlandsøkonomien med en nogenlunde ligelig fordeling på forbrug af varer og tjenesteydelser. Bilsalget faldt kraftigt i forbindelse med nedlukningen og vil derfor trække ned i det samlede forbrug. Men faldet i privatforbruget i andet kvartal bliver mindre end i mange andre lande, og der er et stærkt momentum ind i sommermånederne.

Mere modvind for eksporten

Andre dele af økonomien er dog mindre gunstigt stillet. Det gælder ikke mindst olieindustrien, hvor oliepriserne godt nok er steget til et niveau, hvor udvinding er profitabelt, men hvor investeringerne forventes at blive hårdt ramt. Industrien har også oplevet vigende afsætning og svag ordreindgang. Den seneste regionale undersøgelse af virksomhedernes optimisme er fra maj og peger fortsat nedad, om end niveauet kun er på almindelig lavkonjunktur og ikke dyb recession.

I betragtning af den generelle forbedring i den globale industrisektor de seneste måneder vil også norske virksomheder få lidt mere medvind. Den samlede industriproduktion faldt kraftigt fra februar til maj, men det skyldes primært olierelaterede virksomheder, hvor produktionen faldt med hele 21 procent. Det relaterer sig til faldet i efterspørgslen som følge af den økonomiske krise, men forstærket af faldet i olieprisen i perioden.

Norge i smult vande

Den norske statsminister, Erna Solberg, definerede allerede i marts fase tre af coronahåndteringen som et skifte fra fokus på hjælpepakker til en egentlig stimulans af økonomien. Det norske parlament, Stortinget, har givet oliesektoren en håndsrækning i form af en stor skattelempelse, der skal understøtte investeringerne. Der vil komme nye tiltag i løbet af efteråret, der både skal få flere tilbage i arbejde og sætte fart på den grønne omstilling. Som tingene har udviklet sig, er det ikke husholdningerne, der har brug for et løft, men snarere nøje udvalgte sektorer med særlig vægt på eksportvirksomhederne.

Det er også budskabet fra den norske arbejdsgiverorganisation NHO, der ser stigende faktisk ledighed forude, da mange eksportrettede virksomheder forventes at ville afskedige medarbejdere – og altså ikke bare sende dem hjem på lønkompensation. NHO forventer, at ledigheden vil ligge højere end i dag til næste efterår og først være nået tilbage til niveauet før coronakrisen ved udgangen af 2022. Derfor efterlyser man også nye tiltag fra regeringen, blandt andet en mere gavmild lønkompensationsordning.

Den seneste prognose fra OECD forventede i juni et fald i den samlede aktivitet i år på seks procent efterfulgt af en kraftig vækst næste år på knap fem procent. Det er værre end Danmark i år, men bedre næste år. Helt så skidt ser nordmændene dog ikke selv på situationen. Norges Bank forventede i juni et fald i aktiviteten på 3,5 procent i år og en vækst næste år på 3,8 procent. Det betyder, at coronahullet i aktiviteten vil være lukket allerede næste efterår.

De seneste tal har dog været endnu stærkere, end selv Norges Bank antog, og derfor kan væksten i indeværende kvartal også blive højere end de forventede fem procent og svækkelsen for året som helhed noget mindre.

Skandinavien står samlet set til at blive forholdsvist mildt ramt af coronakrisen, men den seneste voldsomme fremgang i det norske forbrug og boligmarked tyder på, at Norge vil være det land, der klarer sig bedst igennem.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør