Færre konkurser i juni

Antallet af konkurser faldt fra maj til juni

Foto: Christian Ringbæk. Biva gik konkurs i slutningen af juni.
Læs mere
Fold sammen

I juni faldt antallet af konkurser til 392 konkurser mod 438 i maj, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

»I andet kvartal var der 15 pct. færre konkurser end i første kvartal. Udviklingen fra første til andet kvartal er dog påvirket af tekniske problemer hos Statstidende i marts, som medførte en forskydning af omkring 25 konkurser fra marts til april,« anfører statistikkerne.