Færre danskere er på langvarig offentlig forsørgelse

Antallet af danskere, der sidder fast på overførselsindkomster i årevis, er faldet markant over de seneste ti år. Det viser nye tal, der opmuntrer økonomi- og indenrigsministeren til at fortsætte reformsporet.

»Det er fantastisk gode nyheder, at vi i denne her periode, hvor vækstraterne bestemt ikke har været prangende, og den internationale økonomi ikke har hjulpet os meget, har formået at nedbringe antallet af danskere på langvarig offentlig forsørgelse så markant og til et niveau, der er lavere end for ti år siden,« siger indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt

Gruppen tæller fortsat flere hundredetusinde danskere i den arbejdsdygtige alder – men der bliver færre og færre borgere på langvarig offentlig forsørgelse, viser nye tal fra Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres i morgen, og som Berlingske har fået indsigt i.

Tallene viser, at godt 530.000 danskere i 2005 var på langvarig offentlig forsørgelse, hvilket vil sige, at de har hævet overførselsindkomster som eksempelvis sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspension i mere end 80 pct. af en treårig periode. I sommer var gruppen reduceret til 475.000 danskere, hvoraf størstedelen modtager førtidspension og efterløn.

Fantastisk gode nyheder

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) læser tallene som et klart bevis for, at de senere års reformkurs virker efter hensigten.

»Det er fantastisk gode nyheder, at vi i denne her periode, hvor vækstraterne bestemt ikke har været prangende, og den internationale økonomi ikke har hjulpet os meget, har formået at nedbringe antallet af danskere på langvarig offentlig forsørgelse så markant og til et niveau, der er lavere end for ti år siden. Det er godt for samfundsøkonomien, men især godt for dem, det handler om,« siger han og understreger, at det bør sende et klart signal til dem, der løbende sår tvivl om, hvorvidt reformerne på beskæftigelsesområdet er det rigtige greb.

»Når man hører dem, der siger, at vi skal rulle det hele tilbage, uanset om det er reformerne på efterløn, på dagpenge eller på kontanthjælp, skal de huske på, hvad vi ruller tilbage til. For det at være på permanent offentlig forsørgelse er ikke nogen glæde,« siger ministeren.

Penge, penge, penge

Hos Enhedslisten mener arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl imidlertid, at der mangler nuancer i debatten, og i hans optik giver det ikke mening at evaluere reformerne over én kam.

»I det omfang, man er gået fra kontanthjælp til arbejde eller uddannelse, er det jo meget, meget positivt. Men i det omfang, at du har skabt en usikker situation for folk, der har nedsat arbejdsevne eller dårligt helbred, er det ikke særligt fornuftigt. Så kan man sige, at det virker, men det har nogle kæmpemæssige omkostninger for de her mennesker. Man fokuserer på penge, penge og penge, men vi skal også kigge på de sociale konsekvenser af det, vi laver,« siger han.

I Venstre, derimod, glæder beskæftigelsesordfører Hans Andersen sig over udviklingen og hæfter sig ved, at flere reformer kan dateres tilbage til VK-regeringen.

»Men vi er ikke i mål endnu. Vi skal have flere ud af den gruppe. Det handler blandt andet om at få kontanthjælpsmodtagerne i arbejde. Det er derfor, at Venstre foreslår en jobreform, der skal sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vi ønsker et nyt, moderne kontanthjælpsloft,« siger V-ordføreren.

Også den radikale økonomi- og indenrigsminister forventer, at gruppen kan reduceres endnu mere – og at allerede vedtagne reformer vil bidrage yderligere.

»I de kommende år vil vi også for alvor se, at de store grupper – efterlønnere og førtidspensionister – vil blive mindre og mindre i takt med indfasningen af reformerne på de områder. Men vi skal fortsætte med reformsporet. 141.00 af de her er ledige, kontanthjælpsmodtagere eller på sygedagpenge, og her er basis for at sætte ind,« fastslår Morten Østergaard.

For tidligt at juble

Hos A-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, mener direktør Verner Sand Kirk, at det er alt for tidligt at konkludere, at vi er ude af krisen. Faldet i antallet af mennesker på offentlig forsørgelse hænger også sammen med, at nogle har mistet retten til dagpenge og derfor falder ud af statistikkerne, understreger han.

»Men fra årsskiftet ser det ud som om, at der er en pænt positiv vending i beskæftigelsen. Hele variationen ser ud til at ske i de konjunkturbetingede ydelser, det vil sige hos dagpengemodtagerne og de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Hos dem, der er på mere eller mindre varig offentlig forsørgelse, er faldet meget beskedent,« siger han.