Færch, fadøl og velfærd

Foto: Thomas Lekfeldt. Tineke Færch
Læs mere
Fold sammen

Det kunne være en ny sæson af DR-serien »Arvingerne«, men opgøret i Færch-familien er den skinbarlige virkelighed. I dag afgør Østre Landsret, om mor eller datter får ret i en opsigtsvækkende sag, hvor en kvart milliard kroner er på spil i en bitter fejde mellem 84-årige Tineke Færch og hendes datter Merethe. Læs om persongalleriet i familiedramaet og se i øvrigt Business-kalenderen.

»Dagens Topchef« er Royal Unibrews koncernchef Henrik Brandt. Bryggerikoncernen er ved at have tygget sig gennem opkøbet af finske Hartwall. Nu melder Henrik Brandt sig klar til at lave nyt opkøb, hvis muligheden opstår.

Københavns Kommune har næsten en halv milliard kroner til udvikling af ny velfærdsteknologi, så kommunens borgere også i fremtiden kan blive serviceret – af IT-systemer og intelligente møbler. Men både borgere og kommunale medarbejdere bliver mere og mere skeptiske over for indførelsen af velfærds­teknologi til personlig pleje og omsorg.

I øvrigt kan vi anbefale »Ugens Vilde Graf«. I årtusinder stod verdens vækst stille. Men så lettede det. Berlingske Business' Casper Schrøder illustrerer sagen på TV.

Hvorfor køber Egmont kæledyrsprodukter, mens Aller køber rejseselskaber? Vores blogger Jakob Sand, der er partner og chef for Corporate Finance hos BDO, blogger om forlagshusene spraglede opkøb af  virksomheder.

Dagens onlineansvarlige på business.dk er Sonny Wichmann