Få danske økonomer er i Nobelpris-klasse

Det er endnu aldrig lykkedes en dansk økonom, at få Nobelprisen i økonomi. Både Sverige og Norge kan begge prale af at have to økonomer, der har modtaget en Nobelpris. Er der noget galt herhjemme?

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nobelprisen i økonomi er to gange gået til Sverige og to gange til Norge. Men endnu er det aldrig lykkedes en dansk økonom at få den ærefulde Nobelpris i økonomi. Men den person, der kommer tættest på, er professor Søren Johansen.

Det er især inden for den matematiske del af økonomi, der kaldes for økonometri, at han har leveret væsentlige videnskabelige bidrag, som tilmed også er blevet citeret mest i udenlandske tidsskrifter,.

»Søren Johansen var ikke så langt fra at få prisen i 2003, da den gik til to amerikanere, nemlig Robert F. Engle og Clive Granger, for noget af det samme. Men eftersom Nobelprisen nu er faldet én gang inden for dette område, er det næppe sandsynligt, at det sker igen i løbet af de næste ti til 20 år,« siger professor ved Københavns Universitet og tidligere overvismand, Niels Kærgaard.

En anden dansk økonom, som var oppe i en international topklasse, er den nu afdøde Karl Vind, som i mange år var professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet med matematisk økonomi som forskningsområde.

Også hans elev, professor Birgit Grodal, der døde i 2004, var internationalt anerkendt, og i en periode vicepræsident for den europæiske sammenslutning af økonomer, European Economic Association (EEA), hvilket var en stor æresbevisning. Hun stod til at blive præsident for EEA, men nåede det ikke.

Inden for de senere år har professor fra Københavns Universitet, Jean-Robert Tyran, også gjort sig bemærket og kommet med gode bidrag inden for »adfærdsøkonomi.« Det er forskning, hvor psykologi og økonomi smeltes mere eller mindre sammen, og man tester, hvordan folk opfører sig, hvis de udsættes for forskellige situationer, hvor der er penge på spil. Eksempelvis kan man undersøge, om folk foretrækker et lille sikkert beløb, eller et stort usikkert.

Professor Niels Thygesen er også en dansk økonom, som er internationalt kendt, ikke mindst fordi han sad i den særlige Delors-kommite, der var med til at udforme spillereglerne for overgangen til euroen. Men epokegørende videnskabelige arbejder, der er helt nyskabende, og som har ændret den økonomiske forskning totalt, er han ikke kommet med.

Niels Kærgaard mener ikke, at Danmark i dag har indlysende kandidater til at modtage Nobelprisen. Men der er en stor underskov af håbefulde talenter. Et af de områder, hvor Danmark er langt fremme, er med hensyn til fremstilling af registerbaseret statistik, hvor man kan følge folk over lange perioder og eksempelvis se, hvor ofte de er syge, ledige eller andet hen over et arbejdsliv. Verdens første registerbaserede folke- og boligtælling blev gennemført af Danmarks Statistik i 1981.

Gunnar Myrdal var den første svensker, som modtog Nobelprisen. Det skete i 1974 og tre år senere gik prisen til en anden svensker, nemlig Bertil Ohlin. I Norge modtog Ragnar Frisch den store pris i 1969 og i så sent som 2004 fulgte Finn E. Kydland efter.

Niels Kærgaard siger hertil, at Nobelprisen normalt gives for arbejde, der er udført en del år før den tildeles, og netop fra anden verdenskrig og frem til omkring 1970 stod Oslo meget stærkt som et internationalt center på dette område.

»Siden er de amerikanske universiteter blevet meget dominerende. Så i et godt stykke tid fremover, vil man formentlig se, at færre Nobelpriser vil gå til folk uden for USA. De amerikanske forskningsmiljøer er løbet fra de europæiske. Det skyldes at de får flere penge. Men også, at mange store navne flyttede til USA for en del år siden, hvilket de stadig nyder godt af,« siger Niels Kærgaard.

Den fornemme Nobel-hæder til økonomer har ofte givet anledning til stor debat, og selv anså Alfred Nobel slet ikke økonomi for at være en ægte videnskab, der var fin nok til at bære hans navn.

Så det er først i 1969 – og for at fejre 300 året for den svenske Riksbank – at Nobelprisen i økonomi deles ud for første gang. Af samme grund bærer prisen på ti millioner svenske kroner også et andet navn, nemlig »The Bank of Sweden Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel and winners«.

Siden har over 50 økonomer modtaget Nobelprisen i økonomi enten alene eller sammen med andre.

De store tænkere inden for den økonomiske teori, som har modtaget Nobelprisen i økonomi, har haft enorm indflydelse på, hvordan samfundets problemer anskues, og hvordan den økonomiske politik løser disse problemer.