Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forskeren bag undersøgelsen, ph.d.-studerende Carsten Willemoes Jørgensen, siger, at mange virksomheder, som importerer varer fra udlandet, får ubehagelige økonomiske overraskelser, fordi de ikke inde i alle de mange toldregler, som i dag er en blanding af både EU-regler, internationale regler og danske regler.
"Derfor er der en risiko for, at virksomhederne ikke kender alle deres udgifter," lyder konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, som Carsten Willemoes Jørgensen står bag.
"Toldretten er et hjørne af skatteretten, som ganske få kender. Men med indsigt i reglerne, kan man slippe for mange ekstra omkostninger. For eksempel kan det give store økonomiske besparelser at kende den korrekte toldsats for en vare, og vide, hvordan man undgår at skulle betale told to gange, når en vare først importeres ind og dernæst eksporteres ud af EU. Desuden er det vigtigt at vide, hvem der skal betale afgiften, i tilfælde af at varer mistes eller beskadiges," siger Carsten Willemoes Jørgensen.
Trods det økonomiske incitament til at kende toldreglerne, findes der ifølge Carsten Willemoes Jørgensen næsten ingen dansk litteratur om toldjuraen, hvis der ses bort fra straffesager i forbindelse med smugleri.
Det betyder, at ikke kun virksomheder, men også danske myndigheder, har svært ved at gennemskue den indviklede sammenblanding af danske toldregler og EU’s toldregler.
Dyr uvidenhed
Som eksempel på, at det kan koste meget dyrt ikke at kende reglerne, nævner Carsten Willemoes Jørgensen en sag om en forsendelse med cigaretter, der blev stjålet, og hvor transportfirmaet herefter kom til at hæfte for flere millioner kroner i told og importafgifter.
"Havde transportfirmaet vidst, at ansvaret lå hos dem, havde de kunnet tilpasse prisen på transporten, så den passede til risikoen. Men det er typisk for danske virksomheder, at de ikke er særligt godt inde i reglerne, og derfor ikke er økonomisk forberedt på de ekstraomkostninger, toldreglerne kan medføre," forklarer han.
Politikere skal vågne
Danmark skal administrere EU-reglerne, herunder opkræve told fra virksomheder. Det sørger de danske toldmyndigheder for. Men heller ikke de kender altid toldretten tilstrækkeligt indgående, hvilket kan ses i flere af EF-domstolens afgørelser, der er gået mod Danmark inden for de seneste 5-6 år, fremhæver Carsten Willemoes Jørgensen.
Det synspunkt deles af Karin Gatting Wad, som er speditør hos transportfirmaet Andreas Andresen. Hun oplever, at der ofte er stor uenighed og uvidenhed i virksomheder og hos myndighederne om, hvordan toldreglerne skal fortolkes, hvilket bl.a. resulterer i forsinkede transporter og eventuelt store efterbetalinger for virksomheder. Hun kritiserer derfor, at toldområdet er blevet udhulet, så der i dag ikke er nok rådgivende eksperter på området.
"Efter min mening bruger Skat ikke deres ressourcer optimalt på toldområdet. Skat har oprettet et kundecenter, som man kan ringe til med spørgsmål til toldreglerne. Men de ansatte er langt fra kompetente nok for professionelle brugere som jurister og speditører. Man kunne ønske, at de ressourcer og timer, der bruges på kundecentrene, i stedet blev tildelt de områder, der har den konkrete kompetence i de forskellige sager, eksempelvis på ekspeditionsstederne. Myndighederne må se toldreglernes kompleksitet i øjnene og sande, at manglen på ekspertise går ud over danske virksomheder, når de straffes for fejl, og de danske skatteborgere, når staten taber retssager i EF-domstolen, siger hun og anbefaler desuden virksomheder at søge professionel hjælp hos speditører".