Eurozonen godkender ny lånepakke til Grækenland

Eurozonens finansministre har fredag godkendt en ny lånepakke til Grækenland på op til 86 milliarder euro.

Foto: JULIEN WARNAND. Eurogruppens præsident Jeroen Dijsselbloem
Læs mere
Fold sammen

Bruxelles: Eurozonens finansministre har fredag godkendt en ny lånepakke til Grækenland på op til 86 milliarder euro, eller hvad der svarer til mere end 630 milliarder kroner, skriver nyhedsbureauet Reuters

Lånet vil blive udbetalt over de næste tre år. Aftalen er faldet på plads efter et seks timer langt møde i Bruxelles.

»De seneste seks måneder har været svære. De har testet politikernes tålmodighed, og de har testet vores borgeres tålmodighed endnu mere. Sammen har vi kigget ned i afgrunden. Men i dag er jeg glad for at kunne sige, at alle sider har respekteret deres forpligtelser, siger Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker i en udtalelse på kommissionens hjemmeside.