Europas økonomi er presset: Snebyger med solstrejf og tornadoer i horisonten

De seneste nøgletal fra europæisk økonomi er blandet læsning, men især tysk industri fortsætter med at rode rundt nede i kulkælderen. Der er ikke de store tegn på en hastig vending, og i efteråret lurer en trio af dårligdomme. Det udfordrer også rammevilkårene for danske eksportvirksomheder.

Går det godt eller skidt i europæisk økonomi?

Det afhænger lidt af øjnene, der ser – og ikke mindst, hvor man kigger hen. De seneste nøgletal fra euroområdet er mildt sagt blandede.

Væksten i euroområdet overraskede positivt i første kvartal med en fremgang på 0,4 pct. Både Italien og Frankrig voksede mere end forventet, men i Frankrig skyldes hele væksten en stigning i lagrene. Det er aldrig noget godt tegn. Tysk økonomi voksede også med 0,4 pct. Og torsdag fik vi den detaljerede opgørelse over, hvor væksten stammede fra. Det var – noget usædvanligt for Tyskland – privatforbruget, der for alvor tog fra.

Man skal dog være forsigtig med at blive alt for begejstret. En stor del skyldes de mange problemer hos de tyske bilproducenter, der har givet stykmangel hos de tyske bilforhandlere – og man køber altså ikke bare en fransk bil, når nu der ikke er tyske på markedet. Det betød, at bilsalget faldt kraftigt tre kvartaler i træk, men det kom så tilbage med et brag og en kvartalsvis stigning på 14 pct. i første kvartal.

Det kommer ikke til at fortsætte fremover. Nulvækst fra det nuværende niveau er nok det mest realistiske. Men det er positivt, at også byggeinvesteringer og investeringer i produktionsudstyr er steget: Investeringerne i nye maskiner og produktionsudstyr viste den største stigning i to år. Det kan blandt andet også skyldes de forholdsvis høje lønstigninger og dermed behovet for at forbedre produktiviteten og mindske omkostningspresset. Den tyske arbejdsproduktivitet faldt faktisk i første kvartal.

Der er et stort investeringsefterslæb i tysk økonomi, og husholdningerne er i en bomstærk finansiel situation med høj opsparing, lav ledighed og pæn reallønsfremgang. Det er fra den kant, at væksten skal komme. Det betyder også, at tysk økonomi primært skal bæres af indenlandsk efterspørgsel og ikke eksport. Spørgsmålet er fortsat, om man kan få tyske husholdninger til at bruge lidt mere.

Langt nede i den tyske kulkælder

Behovet for andre vækstkilder understreges også af de seneste tal for tysk erhvervstillid. Industrien er fortsat langt nede i kulkælderen, og det overordnede indeks peger på kraftig tilbagegang. Det er i høj grad resultatet af en svagere global økonomi, men også nedbringelse af lagre, der trækker ned i aktiviteten. Virksomhedernes vurdering af færdigproducerede varer er på det højeste niveau siden finanskrisen. Det er noget, der vil trække ned i aktiviteten, også i de kommende måneder.

Industrien oplever desuden fortsat et kraftigt fald i nye ordrer, om end lidt mindre tilbagegang i eksportordrerne end tidligere på året. Men man skal huske, at de nuværende fald sker fra et lavere niveau end i foråret. For tredje måned i træk var der i maj tegn på fald i beskæftigelsen i industrien, og tempoet er tiltaget. Ikke siden eurokrisen i begyndelsen af 2013 har tyske industrivirksomheder meldt om større reduktion i medarbejderstaben.

Også små lyspunkter

Signalerne fra tysk industri er nok til at give en mild vinterdepression og sætter en tyk streg under, at de mange dyre løfter i den danske valgkamp skal finansieres af en økonomisk vækst, der måske ikke kommer som forventet. Men der er også lyspunkter at spore. Den tyske servicesektor ligger ganske pænt til og melder fortsat om stigende beskæftigelse. Og i Frankrig har optimismen bevæget sig i den rigtige retning siden årsskiftet efter de store gadeprotester. Forbrugerne er også blevet mere positive, så de samlede udsigter for fransk økonomi er nogenlunde moderate. Det er ikke så skidt endda og en afkobling i forhold til Tyskland, som de færreste troede mulig.

For euroområdet som helhed peger virksomheder fortsat på svag – men positiv – vækst i indeværende kvartal. Men analyseselskabet IHS Markit skriver i pressemeddelelsen, at ordrebøgerne begynder at blive tomme, og dermed er der ved at blive opbygget ledig produktionskapacitet. Det er noget, der kan lægge en dæmper på investeringerne fremover.

Samlet set er der fortsat ikke noget, der tyder på den vending i den økonomiske aktivitet, der er blevet spået af mange økonomer. Desuden tårner usikkerheden fra Brexit og den italienske regerings kamplyst mod EUs budgetregler sig fortsat op, når virksomhederne skal træffe beslutninger om investeringer og ansættelser. De nye PMI-tal over indkøbschefernes tillid til USA faldt kraftigt i maj og indikerer dermed, at der også her er tegn på økonomisk farttab. Det udfordrer også europæiske eksportvirksomheder.

Læg dertil en amerikansk præsident, der har europæisk bileksport og landbrug i sigtekornet. Præsident Donald Trump har bedt sin handelsrepræsentant om at bruge de næste seks måneder på at få EU til at indgå en aftale om »frivillig« reduktion af bileksporten. Det kommer ikke til at ske, og dermed kan efterårets vækst blive udfordret af en dynamisk trio af dårligdomme på samme tid: Brexit, italiensk budgetkamp og handelskrig. Den økonomiske tornadosæson varer længe endnu.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør