Europæiske milliardpakker kan give stort boost til hovedmotor i dansk økonomi

De seneste måneder har flere europæiske lande lanceret milliardstore hjælpepakker. Det vil også gavne danske eksportvirksomheder, som ellers står over for et udfordrende efterår.

Den franske regering med præsident Emmanuel Macron i spidsen lancerede i starten af september en hjælpepakke på 100 milliarder euro. Flere danske eksportvirksomheder kan få gavn af den store franske hjælpepakke, vurderer både Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Charles Platiau/Pool/Ritzau Scanpix

Flere europæiske lande har på det seneste lanceret store hjælpepakker for at sparke gang i den økonomiske aktivitet i kølvandet på coronakrisen.

Det vil ikke alene komme virksomhederne i de pågældende lande til gavn. Danske eksportvirksomheder kan også få et tiltrængt boost fra de milliardstore hjælpepakker.