Europæisk centralbankchef står klar til at gribe ind hvis børsuro fortsætter

Den Europæiske Centralbank er klar til at agere, hvis den nuværende uro på finansmarkederne eller lav importeret inflation truer prisstabiliteten i regionen.

Mario Draghi. ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: PATRICK SEEGER

Det siger bankens øverste chef, Mario Draghi, mandag i en tale i EU-Parlamentet, rapporterer Bloomberg News.

Ifølge Draghi er der grund til øget bekymring over den globale økonomiske udvikling.

Banken holder blandt andet øje med, om det kraftige prisfald på olie giver anledning til andenrunde-effekter, det vil sige påvirker priserne på andre varer samt løndannelse på en måde, så prisstabiliteten trues.