Europa kæmper sig ud af krisen

Fremgangen i de 17 eurolande på 0,3 procent i andet kvartal var lidt større end ventet og bryder med seks kvartaler med faldende økonomisk aktivitet. Men der skal flere kvartaler med positiv vækst til, før det med sikkerhed kan slås fast, at krisen er overstået, konkluderer eksperter.

Fremgangen i de 17 eurolande i andet kvartal var lidt større end ventet.
Læs mere
Fold sammen

Europa er nu godt i gang med at kæmpe sig fri af den værste krise i mands minde. Krisens mørke er langsomt ved at lette. Nye tal viser således, at de 17 eurolande i andet kvartal havde en økonomisk vækst på 0,3 procent i forhold til kvartalet før. Det er første gang efter seks kvartaler med nedgang, at der nu er fremgang at spore, og den er tilmed større end ventet i både Tyskland og Frankrig, der er Europas to største økonomier.

»Vi har passeret bunden,« lyder det da også fra danske Jens Jakob Nordvig, der er analysechef hos det japanske finanshus Nomura i New York, og som netop har skrevet en bog om euroen.

Han tror, at væksten sætter farten op fra nu af, men det bliver formentlig først engang helt fremme i 2015, at der kommer så meget gang i de økonomiske hjul, at det kan gøre indhug i den tårnhøje arbejdsløshed, som er oppe på 12,1 procent af arbejdsstyrken. Det er således en tommelfingerregel, at væksten skal op i nærheden af 1,5 procent, før ledigheden begynder at falde, og en vækst af den kaliber er der ikke udsigt til før tidligst i 2015.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har i sine seneste skøn forudsagt, at velstanden i eurolandene vil falde med 0,6 procent i år, men det tal kan godt blive lidt bedre og måske ende med et minus på 0,4 procent, vurderer Jens Jakob Nordvig på baggrund af de overraskende positive tal fra andet kvartal.

Stor usikkerhed

Lektor i økonomi ved Syddansk Universitet John Kondrup advarer også mod at lægge for meget i tallene fra ét enkelt kvartal.

»Vi skal se en fremgang flere kvartaler i træk, før man med sikkerhed kan sige, om en vending er sat ind. Der er også stor usikkerhed i tallene, som kan blive revideret senere. Men endnu er der ikke set meget markante ændringer i noget som helst. Så der er stadig en slags stagnation på en eller anden måde, og den vil sandsynligvis fortsætte et stykke tid endnu,« siger John Kondrup.

Han peger også på, at der har været en økonomisk nedgang i eurolandene på 0,7 procent, når andet kvartal i år ses i forhold til samme periode året før.

Den finske EU-kommissær, Olli Rehn, som har ansvar for det økonomiske og monetære område, advarede også i går mod forhastede konklusioner om, at krisen nu er forbi.

»De lidt mere positive tal er velkomne, men der er ikke plads til nogen stor selvtilfredshed,« sagde han.

Stephen King, global cheføkonom i London for storbanken HSBC, peger også på, at der er et stigende misforhold mellem, hvad de finansielle markeder og politikerne håber på, og hvad europæisk økonomi rent faktisk leverer af resultater.

Endnu er økonomien således så svag de fleste steder, at det ikke er nok til at reducere de store underskud på de offentlige finanser eller arbejdsløsheden. I Tyskland steg bruttonationalproduktet (BNP) med 0,7 procent i andet kvartal, hvilket var over den ventede fremgang på 0,6 procent.

I Frankrig var væksten på 0,5 procent, hvilket også var mere end ventet. Men blandt de større lande er det fortsat sådan, at Spanien, Italien og Holland oplever nedgang og fortsat er i recession.

Skrøbelig vækst

Den Internationale Valutafond (IMF) sænkede sidste måned sine skøn for, hvor meget verdensøkonomien vil vokse i år, og Lael Brainard, som er talsmand for det amerikanske finansministerium, har netop udtalt, at Europa risikerer at stå foran en meget langtrukken økonomisk stagnation, hvis ikke politikerne gør mere for at sætte skub i det private forbrug.

Cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank peger også på, at det gælder om at passe lidt på med at blive alt for optimistisk på baggrund af tal fra ét enkelt kvartal.»Væksten er fortsat svag og skrøbelig, og i mange lande vil høj gæld i både den offentlige og private sektor lægge en dæmper på økonomien i de kommende år. Dertil kommer, at der fortsat er risiko for, at uroen omkring gældskrisen kan blusse op igen,« siger han.

En positiv tendens er dog, at renterne i de mest gældsplagede sydeuropæiske lande er faldet betydeligt over det seneste år, ligesom det europæiske banksystem set under ét har fået det bedre.

Der er også udsigt til, at finanspolitikken bliver noget nær neutral til næste år i de 17 eurolande, efter den er blevet strammet betydeligt i både 2012 og i år. Det vil være med til at trække økonomien i en lidt mere positiv retning.

Det samme vil den historisk lave rente på bare 0,5 procent, som Den Europæiske Centralbank har lovet at fastholde på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode.