Europa får en kort champagnestund – før de nye nedlukninger

Væksten i euroområdet slog alle forventningerne i sommermånederne, selv om aktiviteten fortsat er lavere end før coronakrisen. De nye nedlukninger sætter økonomierne i bakgear, men næste år kan vise sig at blive et godt vækstår. Det er også godt nyt for danske eksportvirksomheder.

For en kort stund bør vi glæde os over, at Europa kom tilbage i høj fart i løbet af sommeren. De nye nedlukninger betyder dog fornyet tilbagegang i den økonomiske aktivitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mark Thompson/Reuters/Ritzau Scanpix

Lad os nyde det. Bare i ganske kort tid, inden vi vender tilbage til coronamørket. For der er faktisk pludselig en hel del at glæde sig over som europæer. Efter hårde nedlukninger i foråret, der mange steder gav et kollaps i den økonomiske aktivitet, har genåbningen i løbet af sommeren vist sig at være en gigantisk succes. Meget større, end analytikerne havde forventet.

Den økonomiske aktivitet, BNP, steg i euroområdet som helhed med 13 procent i årets tredje kvartal efter et fald på 12 procent i første halvår, hvor coronakrisen spredte sig fra Kina til resten af verden. Dermed lå BNP ved udgangen af september fire procent under niveauet ved udgangen af 2019. Det er naturligvis fortsat en dyb recession, men genetableringen af aktiviteten har været langt hurtigere end forventet – og frygtet.

Hovedæren tilfalder naturligvis de myndigheder, der efter en lidt famlende start fik gennemført historiske hjælpepakker, der ikke kun har holdt økonomierne flydende, men også sat kursen mod fremtiden. Det gælder på nationalt plan, det gælder i EU med nye hjælpeordninger til arbejdsløshed og små virksomheder og så en massiv lempelse af pengepolitikken, hvor ECB har påtaget sig rollen at holde alle europæiske renter lave og stabile.

Det skyldes dog også, at andre europæiske forbrugere – ligesom os selv – ikke gik i panik, men derimod gik »shopamok« i forbindelse med nedlukningen og har holdt ved efterfølgende. Men heller ikke virksomhederne er gået i coronaskjul, og erhvervsinvesteringerne har ligeledes fået et spark opad.

Mest imponerende blandt de store lande er Frankrig, der dermed fortsætter den positive tendens fra før nedlukningerne. Frankrigs økonomi voksede med hele 18 procent i tredje kvartal. Det kommer godt nok efter et fald på 13 procent i andet kvartal, men det samlede BNP lå »kun« fem procent under niveauet før krisen.

Privatforbruget steg med 17 procent, mens virksomhedernes investeringer sprang op med 23 procent. Aktiviteten i den private sektor er fortsat betydelig lavere end før nedlukningen, men det er alligevel et rigtigt godt tegn. Frankrigs hastige genrejsning skal også holdes op mod, at det har været en miserabel sæson for udenlandske turister. Til gengæld har franskmændene selv været på farten – indenlands.

Fraværet af turister gør også Spaniens og Italiens vækst i løbet af sommeren så meget desto mere imponerende. BNP steg med 17 procent i Spanien og 16 procent i Italien. Lidt overraskende er det faktisk Italien, der med et mulehårs forspring er kommet sig hurtigst blandt de fire største økonomier i euroområdet.

I rå tal var den tyske vækst på otte procent ikke så imponerende, men Tyskland havde en mindre hård nedlukning, og aktiviteten faldt derfor ikke lige så meget som længere sydpå. Ved udgangen af tredje kvartal var aktiviteten i Tyskland fire procent lavere end ved årsskiftet.

Men, men, men

Tallene for europæisk økonomi i løbet af sommeren var langt bedre end forventet, og dermed var banen kridtet op for en solid europæisk vækstoverraskelse. Genrejsningen er foregået lige så hurtigt som i USA, selv om det amerikanske arbejdsmarked er helet langt hurtigere end det europæiske.

Men så ramte de nye nedlukninger og dermed også en fornyet tilbagegang i aktiviteten. Fælles på tværs af Europa er dog, at nedlukningerne er mindre omfattende end i foråret. Butikker og ikke mindst byggeri og industri er fortsat åbent, ligesom mange offentlige funktioner er det. Det gælder især folkeskolerne. Derfor bliver faldet i den økonomiske aktivitet i fjerde kvartal et kedeligt tilbageslag, men langtfra så dybt, som vi så tidligere.

Den største fare er, at modstandskraften i de berørte sektorer er så nedslidt, at mange virksomheder nu bukker under, især blandt de små, der har mindre finansiel modstandskraft end større enheder.

Det vil give længerevarende arvæv i europæisk økonomi, særligt i rejsebranchen og gå ud-livet. Men det kan også i Sydeuropa fremme en konsolidering og effektivisering væk fra små familieejede virksomheder, der kan bidrage til flere investeringer og dermed danne grundlag for højere vækst fremadrettet.

Herhjemme vil regeringens restriktioner også give et fald i den indenlandske aktivitet, mens det ikke er sikkert, at eksporten vil blive ramt i nævneværdigt omfang af de europæiske nedlukninger.

Når vi ser frem mod 2021, ser de europæiske udsigter straks lysere ud, altså efter at vi har fået udrullet en vaccine helt eller delvist. Den vækst, vi så i forbindelse med dette års genåbning, viser, at det kan lade sig gøre at komme hurtigt igen. Dertil kommer, at næste år vil blive hjulpet af betydelige fremtidsrettede pakker i Tyskland og Frankrig, der vil løfte investeringsniveauet. Den store EU-hjælpefond vil også begynde at bidrage til væksten – især i Sydeuropa – fra midten af året.

Det forudsætter dog, at den økonomiske politik både i euroområdet og herhjemme indrettes efter at fremme virksomhedernes lyst til og muligheder for at nyansætte og investere. Nye byrder på erhvervslivet vil forlænge den økonomiske pine.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør