Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bruxelles. Borgere, der køber digitalt indhold som computerspil eller downloader en film eller apps online, skal beskyttes bedre.
Derfor skal det eksempelvis være muligt at opsige en kontrakt, hvis en digital vare ikke bliver leveret eller få nedslag i prisen, hvis den ikke virker.
Det fremgår af et lovforslag, der netop er stemt igennem i to udvalg i EU-Parlamentet. Det blev vedtaget med 55 stemmer for og seks imod.
Reglerne skal gælde, når borgere betaler for en vare, men også hvis de modtager en vare til gengæld for adgang til deres data.
Det vil gælde for download af varer som musik, apps, spil og lagringsplads.
Bliver reglerne vedtaget, vil det være de første, der beskytter forbrugere på området.
Ifølge parlamentet omfatter de nuværende forbrugerrettigheder kun fysiske produkter såsom en paraply eller hårtørrer.
Den tyske parlamentariker Axel Voss fra den store EPP-gruppe har sammen med sin kollega været tovholder på forslaget.
Han påpeger, at der er et presserende behov for lovgivningen.
- I mange medlemslande er der ingen specifikke regler på området. Vi vil forhindre, at der opstår divergerende nationale regler, der vil hæmme handel på tværs af grænserne, siger han i en pressemeddelelse.
Forslaget blev stemt igennem ved parlamentets retsudvalg samt udvalget for det indre marked og juridiske anliggender.
Det samlede parlament ventes at stemme for forslaget. Derefter skal det forhandles med EU-landene.
/ritzau/