En konfrontation mellem EU og den EU-skeptiske italienske regering ulmer.
Mandag aften gav Italiens koalitionsregering omsider håndslag på en budgetaftale, der forsøger at imødekomme koalitionspartiernes dyre valgløfter og budgetterer med et underskud på 2,4 pct. af bruttonationalproduktet, BNP.
Det er tre gange højere end den forhenværende italienske regerings aftale med EU om et underskud på 0,8 pct. og samtidig stik imod EUs ønske om, at den italienske regering skal forsøge at nedbringe landets store gæld.
Budgettet blev præsenteret af lederne for de to koalitionspartier Femstjernebevægelsen og Ligaen, Luigi di Maio og Matteo Salvini, samt finansminister Giovanni Tria og statsminister Giuseppe Conte, som begge er politisk uafhængige.
»Budgettet skaber ikke mirakler, det giver ikke fisk og brød, men det åbner muligheden for, at hundredtusindvis af unge kan komme i arbejde,« sagde Matteo Salvini, som er leder af Ligaen, som er det ene af den italienske regerings to koalitionspartier, efter budgettet blev indsendt mandag aften.
Et af omdrejningspunkterne i aftalen er, at italienere som har arbejdet i 38 år, skal have mulighed for at gå på pension, hvis de er fyldt 62 år. Det kan sende 400.000 italienere på tidlig pension og samtidig åbne døren til arbejdsmarkedet for et tilsvarende antal unge i Italien, hvor arbejdsløsheden blandt unge er over 30 pct.
Bloomberg citerer den politiske uafhængige finansminister Giovanni Tria for at sige, at udgifterne til pensionerne vil blive modsvaret af beskæringer i de mest generøse pensioner. Omvendt har formanden for den statslige italienske pensionsfond INPS, Tito Boeri, ringet med alarmklokkerne, da han mener planerne vil øge det offentliges gæld til pensioner med op til 100 mia. euro.
I budgettet indgår også det andet koalitionsparti, Femstjernebevægelsens, valgløfte om borgerløn for de fattigste italienere. Partiets formand, Luigi di Maio, sagde mandag, at borgerlønnen allerede vil blive introduceret inden for de første tre måneder af 2019.
Italien er blevet advaret
Finansminister Giovanni Tria skal nu forsøge at få budgettet godkendt af EU-Kommissionen. Her vil han skulle tale sin sag over for blandt andre kommissionsformand Jean-Claude Juncker, som tidligere har advaret den italienske regering om at indgive et budgetforslag med stort underskud.
»En krise var nok. Vi er nødt til at forhindre, at Italien får særbehandling. Hvis alle fik det, ville det betyde enden på euroen,« sagde Juncker 1. oktober med henvisning til krisen i Grækenland.
Italiens gæld, der i øjeblikket ligger på over 130 pct. af BNP, er i procent kun overgået af Grækenlands og er i absolutte tal den største gæld i EU. Derfor mener EU ikke, at det er tilstrækkeligt, at underskuddet i det italienske budgetforslag på 2,4 pct. ligger inden for marginen på tre pct. som EU-lovgivningen fastsætter som det maksimale underskud, der kan budgetteres med.
Også Pierre Moscovici, EUs kommissær for økonomi- og finanspolitik, og Den Internationale Valutafond, IMF, har advaret den italienske regering mod at forfølge planerne om et budgetunderskud på 2,4 pct.
Kapitalforvalter: »De har kurs mod euro-afgrunden«
Hvis EU ikke finder budgettet tilfredsstillende, har kommissionen to uger til at beslutte, om budgettet skal revideres. I så fald skal Italien indsende et nyt budgetforslag inden for tre uger. Derefter ryger bolden tilbage til kommissionen, som i sidste ende kan indføre sanktioner. Det er imidlertid aldrig sket.
»Jeg forudser et politisk tovtrækkeri, der ender med, at Italien giver et par mindre indrømmelser, og EU tager sig til takke med ret store budgetoverskridelser, fordi de ikke kan tåle andet lige nu,« siger direktør og partner i kapitalforvalteren Formuepleje, Henrik Franck.
På kort sigt forventer han, at forhandlingerne om det italienske budget vil bidrage lidt nervøsitet på de finansielle markeder.
De italienske ledere vil håbe, at initiativerne sætter gang væksten i landet, som i en årrække har ligget under gennemsnittet i eurozonen. Men Italiens budgetoverskridelser og brud på aftaler med EU er ifølge Henrik Franck en gammel sang, som er ved at lakke mod enden.
»Når italienerne kommer med et budgetforslag, der ligger så langt fra det, man har aftalt, er det endnu en dråbe i bægeret, som til sidst flyder over. Italienerne har på intet tidspunkt i løbet af eurosamarbejdet levet op til de nødvendige krav om reformer og grænser for budgetunderskud, som kan være nødvendige at gennemføre i et valutasamarbejde, hvor landenes økonomiske udvikling bør være nogenlunde ensartet,« siger Henrik Franck, som tror tålmodigheden i EU er ved at rinde ud.
»Hvis Italien ikke meget hurtigt skifter kurs, så vil de ramme direkte ind i euro-afgrunden. Det er simpelthen naturstridigt, at Italien kan blive i euroen med den politik, de fører.«
Eksperter har over for Berlingske tidligere vurderet, at det vil få enorme konsekvenser for det europæiske samarbejde, hvis Italien melder sig ud af eurosamarbejdet.