EU med mørk fremskrivning – men Danmark er et sjældent lyspunkt

Europa-Kommissionen har igen nedjusteret sit syn på europæisk økonomi, fordi genopretningen vil tage længere tid end tidligere forventet. Det er dårlig nyt for danske eksportarbejdspladser. Men dansk økonomi ser samlet set ud til at klare sig bedre end de fleste.

EUs økonomikommissær, Paolo Gentiloni, præsenterede tirsdag de nye dystre vækstudsigter. Europa-Kommissionen benyttede dårligdommene til at argumentere for, at EU-landene vedtager kommissionens genopretningsforslag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Virginia Mayo/AFP/Ritzau Scanpix

Mens vi langsomt er på vej ud af det økonomiske coronamørke, bliver det stadig tydeligere, at der i mange lande er tale om et langsommere forløb end forventet under den hårde nedlukning. Derfor er udsigterne for den økonomiske vækst i år også blevet nedjusteret på stribe.

Europa-Kommissionen vil også give sit besyv med, og den nyeste opdatering af europæisk økonomi er ikke opløftende. I Bruxelles forventer man nu, at aktiviteten i euroområdet vil falde med hele 8,7 procent i år mod 7,7 procent i forårsprognosen fra maj. Italien, Spanien og Frankrig kan vente et fald på mere end ti procent i år.

Kommissionen fremhæver, at nedjusteringen skyldes et hårdere økonomisk slag fra nedlukningsperioden end tidligere forventet. På trods af de mere dystre udsigter er der forhøjet risiko for, at det kommer til at gå endnu værre.

Prognosen bygger på en forventning om, at der ikke kommer en generel anden bølge af smitteudbrud. Men selv uden en sådan bølge er der mange risikofaktorer. Det drejer sig om ardannelse på arbejdsmarkedet, hvor langtidsledighed kan gøre arbejdsstyrken mindre konkurrencedygtig. Det drejer sig om virksomhederne, hvor de fortsatte udfordringer kan medføre en konkursbølge. Truslen fra Brexit og handelskrige fra Det Hvide Hus i Washington er gengangere i risikobilledet. Men derfor kan de godt vælte læsset alligevel senere på året.

Blandt eurolandene står Frankrig til at få det bedste 2021 med en stigning i bruttonationalproduktet (BNP) på 7,6 procent. De franske tillidsindikatorer er steget ganske pænt den seneste måned, og selv om selve nedlukningen har været hårdere end andre steder, kan den efterfølgende genopretning også vise sig at blive hurtigere. Fransk økonomi har de senere år haft en vækst, hvor især virksomhedernes investeringer har bidraget. Det er godt for de langsigtede vækstudsigter. Omvendt er bedringen i de tyske tillidsindikatorer forholdsvis langsom.

Dansk lyspunkt

Der er ikke mange lande, hvor vækstudsigterne er blevet løftet, men Danmark er faktisk et af dem. Kommissionen skriver, at faldet i BNP vil blive mindre end forventet i maj som følge af »hurtige, effektive og på det seneste også nye tiltag«. I maj forventede kommissionen et fald på 5,9 procent, mens det nu er nedjusteret til 5,2 procent. Dermed er det kun Polen blandt EU-landene, der vil klare sig bedre i år. Sverige forventes at få samme tilbagegang som herhjemme i år, men mindre fremgang næste år.

Til sammenligning ventede Nationalbanken kun et fald på 4,2 procent i år og De Økonomiske Råd et fald på 4,5 procent. Begge disse prognoser kom før sommerpakken, der blandt andet indeholdt en udbetaling af indefrosne feriepenge senere på året. Denne pakke er med i kommissionens beregninger, der altså har et mere pessimistisk syn på dansk økonomi alligevel.

Så skal der handles

Den nye prognose kommer kun en uge inden det afgørende EU-topmøde, hvor budgettet for de kommende syv år og en europæisk genopretningsfond er på dagsordenen. Kommissionens medlemmer benyttede da også den mere dystre prognose til at understrege behovet for hurtig enighed og handling.

Derfor lokker man også regeringslederne med at fremhæve, at »Kommissionens genopretningsplan, NextGenerationEU, ikke er indregnet i prognosen« – men at en vedtagelse vil løfte de europæiske vækstudsigter. Altså kan regeringscheferne skabe mere solskin ved at følge Europa-Kommissionens forslag. Mener kommissionen. Derfor skal man nok også tage udmeldingerne med et gran salt.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør