EU giver topkarakter til Danmark i innovation

Kun Sverige klarer sig bedre end Danmark, når det kommer til ny innovation ifølge EUs seneste rapport over lande med gunstige rammer for at udvikle nye ideer og skabe ny viden. Men vi får ikke ideerne omsat til arbejdspladser og produktion, mener erhvervslivet.

Scandinavian Micro Biodevices (SMB) i Farum nord for København producerer let tilgængelige diagnosticeringsmaskiner til dyrebestande, så man undgår transporttid ved analyse af blodprøver. (Foto: Emil Hougaard) Fold sammen
Læs mere

Det går helt fantastisk for dansk innovation. I hvert fald hvis man kigger på EUs seneste rapport, European Innovation Scoreboard, der sammenligner landenes præstation, når det kommer til at skabe innovation.

Her rangerer Danmark som nummer to kun overgået af Sverige.

Ifølge rapporten er Danmark intet mindre end en innovativ leder i EU, og den udvikling er kun gået fremad siden 2015. Danmarks præstation ligger nu 34 procent over EU-gennemsnittet.

Rapporten måler landene ud fra 25 forskellige parametre, bl.a. finansiering og støtte til innovation i det pågældende land og menneskelige ressourcer såsom kvalificerede forskere.

Det lyder godt for vores fremtid, mener forsker ved Institut for Innovation og Organisatorisk økonomi på CBS Keld Laursen.

»Rapporten tegner rigtigt godt for Danmark, og det tyder på, at de rette vilkår er til stede for innovationen,« siger han.

Direktør i Innovationsfonden, der uddeler midler til nye initiativer, Peter Høngaard Andersen, er ikke enig.

Selv om han genkender rapportens resultater om innovationsmiljøet, er der en bagside af medaljen, som der ikke er sat fokus på, mener han.

»Danmark er ikke entydigt stærk på innovation. Vi er fortsat ikke gode nok til at få omsat ny viden til arbejdspladser,« siger han.

Det genkender Keld Laursen fra CBS, som tilføjer:

»Når vi taler om, at vi ikke får nok ud af vores investeringer i Danmark, kan årsagen være, at vi er meget nicheorienterede i vores udvikling.«

Han nævner som eksempel, at en større del af verdensbefolkningen har en iPhone end en varmepumpe, som netop er et område, hvor Danmark står stærkt. Peter Høngaard Andersen, derimod, mener, at det manglende udbytte skal findes i en væsentlig faktor, som rapporten overser:

»EU-rapporten kigger i højere grad på, hvor mange midler der bliver brugt på at udvikle innovationer, og i mindre grad på, hvad der kommer ud af de innovationer.«

Derfor kommer Danmark til at stå godt i EU-rapporten, fordi regeringens målsætning er at anvende ca. en procent af BNP på forskning, svarende til ca. 20,6 milliarder kr.

»Det resulterer i en flaskehals, hvor penge og ressourcer bliver postet i innovationer og ny forskning, men hvor den nye viden sidder fast og ikke kommer ud over rampen, fordi den ikke bliver omdannet til produkter og markedsmuligheder«, siger Peter Høngaard Andersen.

Fokus i rapporten på landenes input til udvikling af innovationer hellere end outputtet fra de nye ideer genkender en af forskerne bag undersøgelsen.

Rapporten fokuserer på input

»Vi måler til en vis grad, hvad innovation efterfølgende er med til at skabe af f.eks. arbejdspladser og eksport, men hvis man kigger på de 25 indikatorer, som vi anvender, er der større fokus på input i udvikling af innovationer,« siger en af forskerne bag rapporten, Hugo Hollanders, forsker ved Maastricht University i Holland.

Hvis EU-rapporten i stedet målte, hvordan det gik med innovationerne efter udviklingsfasen, ville Danmark rangere meget lavere, mener Peter Høngaard Andersen.

Han henviser til Global Innovation Index, hvor Danmark rangerer nede på en tiendeplads, når man både kigger på rammerne for at skabe innovation, og hvad den nye viden og ideer genererer efterfølgende.

Kigger man derimod udelukkende på, hvad innovationerne genererer, ryger Danmark endnu længere ned og lander på en 12. plads.

»Danmark har forskning i verdensklasse, som ikke kommer ud og arbejder i den grad, som den burde,« siger Peter Høngaard Andersen, direktør i Innovationsfonden.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Dansk Industri er enig:

»Det, der er udfordringen i Danmark, og det, vi misser, er, at i forhold til vores store investeringer, får vi ikke nok ud af dem,« siger underdirektør i DI Charlotte Rønhof.

Peter Høngaard Andersen peger på to løsninger:

For det første skal universiteterne forsøge at bruge en gulerod ved at belønne forskere for at få deres innovation anvendt af private virksomheder.

Dernæst mener Peter Høngaard Andersen, at vi skal kigge på kapitalmarkedet.

»Der er ikke megen risikovillig kapital til rådighed for virksomheder i Danmark, der gerne vil starte nyt op. Hvis man ikke havde så høj en kapitalbeskatning, som i Danmark kan være op til 42,7 procent, ville der være større incitament til at investere,« siger han og henviser til, at kapitalbeskatningen i nogle lande er langt mindre.

Mangel på risikovillighed understreges af World Economic Forums årlige IT-rapport, som Berlingske omtalte 18. juli.

Danmark lander her på plads nummer 72, når det gælder iværksætteres adgang til risikovillig kapital.

Kontakt mellem forsker og virksomhed

Formand for Danske Universiteter og rektor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Anders Bjarklev, ser ingen grund til at grave en større gulerod frem til forskerne.

»Forskerne har en glæde ved at se deres forskning komme til live i virksomheder. Det er et stærkt incitament. Universiteterne kunne til gengæld blive bedre til at skabe kontakt mellem forsker og virksomhed. Det arbejder vi med på DTU,« siger Anders Bjarklev.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) om størrelsen på den danske kapital­beskatning, men skatteordfører for Venstre Louise Schack Elholm siger, »at lige nu er vores fokus på indkomstskatten, som vi har lovet vælgerne at sænke.«