EU-Domstol vurderer at ECBs opkøbsprogram principielt er lovligt

Der er opbakning fra EU-Domstolen til Den Europæiske Centralbanks redningsprogram for euroen, OMT.

Foto: OLIVIER HOSLET

Programmet, der blev vedtaget i 2012, da gældskrisen rasede, og gav ECB mulighed for at sende masser af penge ud i systemet gennem obligationsopkøb i enkelte sårbare lande, er principielt lovligt, oplyser en talsmand fra EU-domstolen onsdag formiddag ifølge Bloomberg News.

Udtalelsen kommer, efter at den tyske forfatningsdomstol sidste år vurderede, at OMT-programmet kan være en overtrædelse af ECBs mandat, hvorefter spørgsmålet blev sendt videre til EU-Domstolen.

Der er tale om en ikke-bindende udtalelse om spørgsmålet.