EU bekymret for dansk boliggæld

EU-Kommission-en holder øje med danskernes boliggæld. Vi begynder at ligne Tyskland, hvis borgere bruger for få penge, mener bankøkonom.

Foto: Katrine Emilie Andersen. EU-Kommission-en holder øje med danskernes boliggæld. Vi begynder at ligne Tyskland, hvis borgere bruger for få penge, mener bankøkonom.
Læs mere
Fold sammen

Danske økonomer plejer at sige, at den danske boliggæld ikke er noget at bekymre sig om, for danskerne har jo også en boligformue.

EU-Kommissionen er ikke enig. Den er bekymret, og den gentog i går sin advarsel om, at danskerne har en meget høj gæld.

Det fremgår af EU-Kommissionens nye rapport om »makroøkonomiske ubalancer« i EU, og her kan man i tabelafsnittet læse sort på hvidt, at vores private sektor har en samlet gæld på 239 procent af Danmarks BNP. Det bringer os i selskab med lande, vi normalt ikke vil sammenlignes med, og overgås i EU kun af Irland, Cypern og Luxembourg.

Ingen trøst i boligformue

Peter Bojsen Jakobsen, makroøkonom i Sydbank, er enig med EU-Kommissionen i, at vi har et problem.

»Gælden er en hæmsko for de danske husholdninger, og specielt en hæmsko for at få sparket gang i privforbruget,« siger han.

Ligesom EU-Komissionen synes han ikke, der er megen trøst at hente i den store boligformue.

»For nettoformuen er ikke placeret i ting, man hurtigt kan omsætte i forbrug. Den er primært anbragt i mursten, og stigningen i nettoformuen er primært sket i pensionsformuen,« siger han og peger på, at rentetilpasningslånene har gjort vores gæld endnu mere rentefølsom.

Også Danske Banks privatøkonom, Las Olsen, giver EU-kommissionen ret.

»Som vi ser det, er både gælden og konkurrenceevnen til gengæld nogle af de faktorer, der er med til at holde væksten nede i Danmark. Mange danskere har fornuftigvis fokus på at konsolidere sig oven på faldet i huspriserne,« skriver han i en kommentar.

Det lave danske forbrug betyder, at vores betalingsbalanceoverskud målt i forhold til BNP er tæt på den overgrænse, EU tillader, nemlig seks procent. Dermed kan vi komme i selskab med Tyskland.

»Tyskland er blevet bedt om at bringe betalingsbalanceoverskuddet ned, og det kan man gøre ved enten at øge det offentlige forbrug, sætte skatten ned eller få lønnen til at stige mere,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

»Man kan ikke helt udelukke, at vi vil få samme anmærkning.«