Etniske danskere svinger nødigt moppen

Der er generelt ingen problemer med at finde danskere til arbejdet som rengøringsassistent. Men etniske danskere søger kun i ringe grad stillingerne, og det kan blive en udfordring, hvis opsvinget for alvor tager fart.

Vil danskerne tage et lavtlønnet arbejde? Spørger man i servicebranchen, er svaret ja og lidt nej. Overordnet set går det godt med at finde danske hænder til de ledige job i servicebranchen, og beskeden fra virksomhederne er klar: Danskerne vil gerne have et job som rengøringsassistent til 133 kroner i timen.

»Det er bestemt muligt for os at finde danskere til vores job. Det må jeg klart svare ja til. Jeg har godt set, hvad der har været i medierne, men jeg kan ikke nikke genkendende til det. Det har aldrig været en udfordring for os,« siger Ole Sparvath, der har 18 ansatte i Sparvath Vinduespolering & Rengøring.

Det samme billede kan man genkende hos servicevirksomheden Sodexo. Her har man mange forskellige jobfunktioner, men man har ikke problemer med at rekruttere til dem. Heller ikke lavtlønsjobbene.

»Vi oplever ikke nogen problemer på nuværende tidspunkt, vi får de ansøgninger og den kvalificerede arbejdskraft, som vi har brug for. Vi rekrutterer meget gennem netværk, og det er ikke mange annoncer, vi har måttet indrykke de seneste år,« siger Christian Thyssen, der er HR-chef hos Sodexo.

Ingen Bo og Lise

Debatten om, hvorvidt danskere vil tage et lavtlønnet arbejde, har fyldt meget de seneste år – og ikke mindst under den nuværende valgkamp. Tilbage i 2012 skrev Berlingske, at den overvejende del af lavtlønnede job i hotelbranchen var besat af udlændinge, og en række medier har flere gange beskrevet, hvordan især gartnerier har udfordringer med at skaffe dansk arbejdskraft.

I servicebranchen giver jobbet som rengøringsassistent en timeløn på 133,66 kroner plus forskellige tillæg, hvis arbejdspladsen har en overenskomst med 3F. Det hører naturligt nok til de lavere lønninger i landet, men ligger omvendt også en smule over de 110 kroner, som Dansk Arbejdsgiverforening tidligere har brugt i en rundspørge om danskernes lyst til at tage et lavtlønsjob.

Af de fem serviceselskaber, som Berlingske har været i kontakt med, lyder beskeden, at det ikke er vanskelligt at tiltrække rengøringsassistenter til den løn. Udlændinge, der er kommer til Danmark udelukkende med arbejde for øje, søger ikke stillingerne i nævneværdig grad, men det gør etniske danskere heller ikke, forklarer flere selskaber.

Ole Sparvath betaler den overenskomstfastsatte løn, og han er for tiden på udkig efter nye medarbejdere – blandt andet på Jobindex. Det går strålende med at få ansøgninger ind, men det er småt med etniske danskere i ansøgerfeltet.

»Det er nok tre-fjerdedele ikke-etniske danskere. Vi søger personale lige nu og ud af de omkring 60 henvendelser, jeg har fået, er det ikke så mange med dansk baggrund. Dermed ikke sagt, at de ikke er egnet, og vi har en blandet medarbejderskare – lige nu har vi vel 40 procent danskere,« siger Ole Sparvath.

Den samme oplevelse har Christian Thyssen fra Sodexo:

»Vi kunne ikke skaffe nok arbejdskraft uden indvandrergruppen. Til traditionel kontorrengøring er der ikke mange etniske danskere, der søger jobbet. Dér er der en stor overvægt af indvandrere. Hos vores afdeling for flyrengøring i lufthavnen ser vi et lidt andet mønster, hvor der er flere medarbejdere med dansk baggrund. Det at arbejde i lufthavnen opfattes nok af nogen som mere prestigefyldt,« siger Christian Thyssen, der ikke kun oplever prestigeelementet mellem rengøringsjob. Han fortsætter:

»Vi oplever, at nogle danskere for eksempel hellere vil arbejde i en butik, selv om lønnen er lavere. For mange indvandrere kan et rengøringsjob dog være starten på deres karriere, og derfor er motivationen stærkere.«

Hænder til ny vækstverden

Servicebranchen blev som resten af landet ramt af den globale finanskrise, men har været hurtigere end flere andre brancher til at komme sig over kæberasleren. I en nylig rundspørge, som DI Service foretog blandt 94 af sine medlemmer, svarede 60 procent af de adspurgte, at de forventer en stigning i beskæftigelsen i 2015. Næsten hvert tredje selskab forventer at øge medarbejderskaren med mere end fem procent. Det kan betyde rigtig mange arbejdspladser, for servicebranchen er meget medarbejdertung.

Det er naturligvis gode nyheder for de danske rengørings- og serviceforetagender, men det giver også panderynker. Helt op i toppen af danske erhvervsliv. Administrerende direktør i ISS Danmark Martin Gaarn Thomsen husker udmærket, hvordan rekrutteringssituationen så ud i finansfeståret 2006. Her var der tunge problemer med at rekruttere medarbejdere til service­sektoren. 34 procent af de adspurgte i DIs undersøgelse oplevede at slå stillinger op forgæves i 2014, men dér er ISS ikke endnu. Martin Gaarn Thomsen er dog bange for, at det snart kan ændre sig.

»Vi skal ikke længere tilbage end til 2006, hvor ISS og resten af branchen havde store problemer med at rekruttere folk. Jeg frygter, at vi igen vil stå i en situation som i 2006, hvis vores mindre konkurrenter allerede nu har svært ved at rekruttere. Derfor råber vi vagt i gevær,« siger Martin Gaarn Thomsen.

Potentiel mangel

ISS har 7.500 medarbejdere, hvoraf lidt over halvdelen er enten indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Søgningen til job i den enorme servicekoncern deler sig mere ligeligt end hos nogle af konkurrenterne, og Martin Gaarn Thomsen fortæller, at der ikke er nogen synderlig uligevægt i forholdet mellem indvandrere og danskere i ansøgerfeltet. Af DIs rundspørge fremgår det dog, at andre servicevirksomheder har problemer med at rekruttere etniske danskere, og det ser Martin Gaarn Thomsen som et paradoks.

»Det er det, når vi har personer i Danmark, som er på overførselsindkomst, og som burde kunne tage et job. Det er et paradoks, at vi eksempelvis har tusindvis af unge arbejdsparate, og at servicevirksomheder samtidig har problemer med at skaffe arbejdskraft af dansk herkomst. Det er jeg bange for kan blive et problem, hvis vi ser et opsving komme,« siger han.

Hos 3F er man dog mindre bekymrede. Her er man først og fremmest begejstrede for, at virksomhederne ikke har problemer med at finde arbejdskraft. Udfordringen med få danske ansøgere har man svært ved at se:

»Det glæder mig, at virksomhederne siger, at de ikke mangler arbejdskraft. Om det er etnisk danskere eller ikke etniske danskere,« siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel der ikke mener, at de få danske ansøgninger til rengøringsjob er et problem:

»Hvis de bliver formidlet et arbejde, så skal de tage det. Jeg plejer at sige, at man forsikrer sig mod arbejdsløshed, men ikke mod arbejde. Det er som om, det er blevet tonen, at man kan gøre, hvad man vil, men man kan altså ikke sige nej til et job,« siger Søren Heisel.