Et nyt og rigere Danmark er på vej

Danmark kommer til at få EU-rekord i høj pensionsalder sammen med Holland, hvilket skulle få både beskæftigelsen, velstanden og produktiviteten til at stige. Det spår en ny rapport fra EU-Kommissionen.

Foto: Brian Bergmann. Strøget i København.
Læs mere
Fold sammen

Danmark er under forandring, og det er endda en større forandring, end de fleste tror. I de kommende år vil befolkningen således vokse, levealderen blive længere, beskæftigelsen større og den gennemsnitlige pensionsalder stige. For mænd vil den typiske pensionsalder stige fra 64 år i dag til 68 år. Kvinder kan i gennemsnit se frem til at skulle forlade arbejdsmarkedet når de er 66 år i 2060 mod 63 år i dag. Dermed står Danmark til at få den højeste pensionsalder i hele EU sammen med Holland.

Det viser en fremskrivning, som EU-Kommissionen har udarbejdet i en 413 sider lang rapport med titlen »The 2015 Ageing Report«.

Det er især velfærdsreformen fra 2006, der løbende hæver aldersgrænsen for at modtage efterløn og folkepension, som trækker pensionsalderen op herhjemme. Det vil øge arbejdsstyrken og en stigende arbejdsstyrke har det med også at føre til en stigende beskæftigelse på længere sigt, eftersom der så bliver mere kamp om de ledige job. Tilbage i tid har det også været sådan, at en stigning i arbejdsstyrken altid fik beskæftigelsen til at vokse tilsvarende meget. Derfor forudser EU-Kommissionen, at beskæftigelsen herhjemme vil vokse med så meget som 123.000 personer frem til 2023 og med hele 303.000 frem mod 2060. Det svarer til en stigning på 12,2 procent og vil være betydeligt bedre end både i hele EU og de 19 eurolande, hvor beskæftigelsen står til at falde, fordi arbejdsstyrken skrumper i takt med, at der kommer flere ældre og færre erhvervsaktive.

Oven i det vil Danmarks produktivitet også udvikle sig ganske pænt. Produktiviteten viser, hvor meget der bliver produceret per time eller uge per medarbejder, og den vil stige med omkring 1,5 procent om året herhjemme frem mod 2060, vurderer EU-Kommissionen. Det er lidt bedre end i hele EU, men på niveau med, hvad der også ventes af fremgang på dette område i Tyskland, fremgår det af rapporten.

Det vil sige, at Danmark bliver rigere, dels fordi flere arbejder, og dels fordi arbejdet bliver udført mere effektivt med en højere produktivitet. Men den samlede befolkning står også til at vokse fra 5,6 millioner i dag til 6,1 millioner i 2030 og yderligere til 6,5 millioner i 2060. Velstanden skal fordeles på flere, og derfor kommer den samlede velstand per indbygger til at stige med tæt ved 1,8 procent om året, viser beregningerne fra EU-Kommissionen, der i den nye rapport går i dybden med de mange reformer, der er vedtaget i de senere år i de forskellige EU-lande.

En årlig stigning på 1,8 procent lyder måske ikke umiddelbart af meget, men professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet siger, at det nok er »det normale fremover«.

»Vi skal sandsynligvis ikke regne med at få meget mere vækst fremover. De tre til fire procent, som væksten flere gange har været oppe på siden Anden Verdenskrig, skal vi ikke regne med at kunne opnå i fremtiden. Så et par procent vil være ganske godt,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Flere nordmænd end danskere

Væksten i den danske befolkning på 16,5 procent frem mod 2060 er en relativ pæn fremgang, for i Tyskland venter EU-Kommissionen, at befolkningen skrumper med næsten 13 procent.

Sverige og Norge står derimod især på grund af indvandring til at få en langt kraftigere vækst i befolkningen end Danmark. Folketallet i Sverige vil således stige fra nu 9,6 millioner til lige over 13 millioner i 2060 og i Norge bliver væksten på over tre millioner, sådan at der kommer til at bo mere end otte millioner mennesker i Norge om godt 40 år. Dermed bliver Norge et betydeligt større land end Danmark målt på antallet af indbyggere.

Den aldring af befolkningen, der finder sted i stort set alle EU-lande, medfører, at flere skal forsørges. I dag udgør antallet af unge under 16 år og antallet af ældre over 65 år tæt ved 55 procent af den samlede befolkning i Danmark. Men den andel vil vokse til 70 procent i 2040, hvorefter en stabilisering finder sted i årene frem mod 2060. Det svarer til en ganske betydelig stigning på 15 procent point, men i andre EU-lande er stigningen betydeligt større, fordi de ikke har gennemført reformer og hævet pensionsalderen.

I hele EU stiger forsøgerbyrden med 25 procentpoint til 76 procent, og i enkelte lande i Østeuropa kommer den op på 85 procent frem mod 2060, fordi antallet af fødsler er yderst beskedent, og der snarere er tale om udvandring end indvandring. Her skal blot 15 procent af befolkningen skabe de værdier, som alle i disse lande skal leve af. Det kan næppe lade sig gøre, hvorfor også disse lande bliver presset til at lave reformer, der eksempelvis øger pensionsalderen.