Et af verdens førende finanscentre vakler: Her er fem økonomiske fakta om Hongkong

Hongkong er en af verdens rigeste bystater og et af de førende finanscentre. En fri markedsøkonomi på godt og ondt, der altid rangerer højt på lister over konkurrenceevne. Men det er også en økonomi præget af ekstrem ulighed og kummerlige boligforhold for mange. Protesterne har tvunget økonomien i knæ, godt hjulpet af en turistboykot fra Kina.

Protesterne i Hongkong har tvunget økonomien i knæ. Turisterne bliver væk og den finansielle centrum er under pres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jerome Favre/EPA

Hongkong er på samme tid et fascinerende og skræmmende sted. Rig og fattig på samme tid. En gennemsnitlig arbejdstid, der overstiger EUs 48-timers grænse. En fri markedsøkonomi, der ikke har formået at skabe muligheder for almindelige mennesker. Et finansielt og handelsmæssigt knudepunkt, der nu for alvor lider økonomisk under gadeprotesterne, der nu har løbet siden marts.

Her er fem økonomiske forhold for bystaten, der står i den største eksistentielle krise siden overdragelsen fra Storbritannien i 1997.

En fri markedsøkonomi med fokus på erhvervslivet

Hongkong er en af den kapitalistiske verdens bastioner med en meget fri markedsøkonomi. Den konservative amerikanske tænketank, Heritage Foundation, placerer Hongkong som verdens frieste økonomi (Danmark ligger som nr. 14).

Hongkong lå på en tredjeplads i World Economic Forums seneste opgørelse over konkurrenceevne, men Danmark lå som nummer ti. Hongkong lå øverst, når det gælder makroøkonomisk stabilitet (det var før protesterne tog fart), sundhed, effektiviteten af produktmarkeder og det finansielle system. Bystaten scorer højt på næsten alle parametre, undtagen innovation. På Verdensbankens »Doing business«-analyse af, hvor nemt det er at drive virksomhed ligger Hongkong nummer tre – lige foran Danmark.

Et af verdens førende finanscentre

Hongkong var tidligere en industribaseret økonomi baseret på billig arbejdskraft. Fra midten af 1980erne begyndte industrien at flytte til fastlands-Kina og i dag er tjenesteydelser altdominerende. Det gælder især den finansielle sektor, hvor Hongkong sammen med New York og London er verdens førende centre på trods af øget konkurrence fra byer i Kina og resten af Asien. Det er et liberalt marked, en troværdig regulering, en stabil valuta (låst til dollaren) og et effektivt juridisk system, der bidrager til Hongkongs rolle.

Hongkongs aktiemarked er det sjettestørste i verden (målt på selskabernes markedsværdi), og det var i 2018 det bedste sted i verden at lave børsintroduktioner, fusioner og overtagelser. Eksempelvis har kinesiske Alibaba annonceret en kapitaludvidelse på 13,4 mia. dollar via Hongkong – på trods af uroligheder. I alt er syv procent af arbejdsstyrken beskæftiget i den finansielle sektor, der direkte leverer 19 pct. af Hongkongs økonomiske aktivitet. Aktiekurserne er faldet kraftigt i Hongkong som følge af protesterne.

Økonomien er hårdt ramt af protesterne

Handelskrigen mellem USA og Kina var allerede en negativ faktor for Hongkongs økonomi, da protesterne brød ud i foråret. En lille åben økonomi med fokus på handel og finans er altid særlig sårbar over for forstyrrelser af handelsmønstre. Men protesterne har tvunget økonomien i knæ.

De foreløbige tal for tredje kvartal viser, at den samlede aktivitet er faldet tre pct. i forhold til året før. Det er det største fald siden finanskrisen, og der er intet, der tyder på en snarlig vending. Hongkongs økonomi er ellers vokset stabilt med knap tre procent mellem 2013 og 2018.

Faldet er anført af en nedgang på 16 pct. i investeringerne. Usikkerhed er gift for investeringer i fremtiden, og ingen ved, hvor Hongkong ender på den anden side af den nuværende krise. Privatforbruget og eksporten er også faldet kraftigt. Myndighederne annoncerede en større økonomiske støttepakke i august og igen her i efteråret.

Kinesiske turister bliver væk

En vigtig negativ faktor er også det store fald i turistbesøg til Hongkong. Urolighederne er i sig selv nok til at skræmme mange oversøiske turister væk, men Kina har også i tidligere konflikter, eksempelvis med Sydkorea, spillet turistkortet med stor effekt.

Antallet af turister fra Kina er ellers eksploderet siden finanskrisen i takt med den stigende velstand i den kinesiske middelklasse. Hongkong er blevet en shoppingdestination, hvilket sammensætningen af Hongkongs butikker også afspejler. Siden maj er antallet af kinesiske turister halveret, hvilket blandt andet har lammet markedet for guidede ture. Hvis ikke turiststrømmen fra fastlandet vender, kan store dele af butikslivet bukke under.

Store økonomiske uligheder har bidraget til protesterne

Gennemsnitligt er Hongkong et højindkomstland, men det dækker over en stigende ulighed, der også er et element i protesterne. Det er en dyr by at være nyuddannet i. Det er en dyr by for middelklassen og ældre. Gini-koefficienten, der bruges til at måle ulighed er på det højeste niveau i 45 år og med 0,54 en af de højeste i verden og den højeste blandt udviklede økonomier. Danmarks Gini-koefficient er til sammenligning på 0,28 – jo lavere tal, desto mere lige samfund.

Problemet er afspejlet i boligmassen, hvor der i gennemsnit er 16 kvadratmeter boligmasse pr. indbygger. Til sammenligning har hver indbygger i Singapore 25 kvadratmeter og i Shenzhen 28 kvadratmeter. Enhver, der har besøgt Hongkong vil have set de nye satellitbyer, der er skudt op i nærheden af lufthavnen, men den ringe boligkvalitet på både selve Hongkong-øen og i Kowloon er tydelig, hvis man drejer rundt om hjørnet fra de glamourøse hovedstrøg.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør