Estlands finansminister efter Danske Bank-skandale: Hvidvask efterlader »ofte et blodspor«

Hvidvasksagen i Danske Banks estiske filial har kastet lange skygger over Estland. Regeringen giver et kig ind i det diplomatiske maskinrum, hvor man blandt andet samarbejder med USA, Sverige, Danmark og Tyskland. Samarbejdet med Rusland halter det derimod gevaldigt med, fortæller Estlands finansminister, Martin Helme.

Estlands finansminister, Martin Helme, hilser på den tidligere svenske statsminister Göran Persson (S). Persson er ny bestyrelsesformand i Swedbank, der ligesom Danske Bank har haft problemer med at overholde hvidvaskreglerne i Baltikum.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ints Kalnins/Ritzau Scanpix

Styrkeforholdet ved mødet kunne næsten ikke blive mere ulige mellem to lande i Vesten.

På den ene side af bordet sad det baltiske lilleputland Estlands finansminister, Martin Helme.

På den anden side sad en af de mest magtfulde »finanssheriffer« i verdens største økonomi, Marshall Billingslea, som er viceminister i det amerikanske finansministeriums kontor for økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering.

Mødet handlede om Danske Banks store hvidvasksag i Estland, og amerikanernes budskab var ikke til at misforstå:

»Amerikanerne kan ikke leve med, at ingen kommer til at bære ansvaret for, at det gik så grueligt galt i Estland,« siger Martin Helme som en af konklusionerne efter en rejse til Washington i oktober.

Foruden blandt andet danske og estiske myndigheder er adskillige amerikanske myndigheder lige nu i gang med at kulegrave skandalesagen om Danske Banks kunder i Estland.

En stor del af overførslerne skete nemlig systematisk og i årevis i amerikanske dollar. Er der noget, myndighederne i USA ikke bryder sig om, så er det, hvis deres valuta bliver misbrugt.

Derfor var det nu esternes tid til at levere, forstod Helme på Marshall Billingslea.

»Der er en klar forventning om, at disse forbrydelser bliver straffet,« siger Helme om mødet.

Og han kunne ikke være mere enig, forsikrede han sin amerikanske kollega.

»Hvidvask er ikke en uskyldig hændelse. Det har meget ofte forbindelse til penge, der er blevet stjålet via korruption og anden endnu mere forfærdelig kriminalitet. Det har meget ofte forbindelse til kriminelle aktiviteter såsom salg af narkotika, våbenhandel eller menneskehandel. Pengene har ofte et blodspor efter sig,« siger han og fortsætter:

»Så hvis det udefra kan virke som om, pengestrømmene ser rene ud, at der bare bliver ført nogle penge gennem nogle skuffeselskaber i skattely, og det er der ingen, som kommer til skade af, så er det ofte forkert. Udgangspunktet for pengene er faktisk ofte meget grimt. Og det kan vi ikke tolerere. Derfor er man nødt til at straffe hele kæden,« siger han.

Mistillid og manipulation

Helme, der kommer fra Estlands nationalkonservative parti EKRE, har været finansminister siden foråret, da landet fik en ny treparti-regering.

Martin Helme jubler efter at have aflagt ed som minister tidligere i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ints Kalnins/Ritzau Scanpix.

Han er kendt for sin hårde linje i spørgsmålet om landets russiske mindretal samt migrations- og flygtningespørgsmål.

Ifølge Helme har efterforskningen af forholdene i Danske Bank høj prioritet i USA.

»For amerikanerne er det her ikke bare hvilken som helst finansskandale. For dem er det også et egentligt sikkerhedsspørgsmål. Det handler også om, at russerne prøver at manipulere valg rundt omkring i verden. Nogle af de penge, der løb igennem Estland, er grundlæggende russiske sikkerhedstjenester, der flytter deres penge til operationer rundt omkring i verden,« siger han.

Noget lignende har Helme tidligere sagt om Swedbank. Men han afviser at blive mere specifik omkring hvilke sikkerhedstjenester, operationer og banker, han konkret henviser til.

Berlingske har før beskrevet, at præsident Vladimir Putins familie samt Ruslands efterretningstjeneste FSB angiveligt var blandt de bagmænd, der sendte store beløb gennem konti i Danske Banks estiske filial.

Mere klar i mælet er Helme, når det gælder samarbejdet med russiske myndigheder om hvidvasksagen.

»Der er meget lidt tillid mellem myndigheder i Rusland og Vesten. Vi får ofte følelsen af, at de kommer til Estland og taler om samarbejde, men i virkeligheden er de her for at fiske informationer. Derfor er der ikke særlig meget appetit blandt estiske myndigheder påat dele informationer med russerne. Vi er simpelthen ikke overbevist om, at de vil blive brugt til ordentlige formål,« siger han.

Del i bøden

Finansminister Helme er overbevist om, at Danske Bank ender med at få en bøde af de amerikanske myndigheder. Han håber endda, at Estland kan få del i de bødepenge, Danske Bank i givet fald skal betale. De mulige bødesummer i daværende hvidvaskregler i Estland var nemlig så små, at det ikke gav mening at køre en sag, har landets tilsynschef blandt andet før sagt.

»Estland er det land, som primært har lidt skade på grund af forbrydelserne – både i forhold til landets ry og i forhold til vores økonomiske miljø. Eftersom vi arbejder tæt med flere lande i efterforskningen, mener jeg, at det ville være rimeligt, hvis en del af de bødepenge ville blive delt med Estland,« siger han.

I Estland er 12 tidligere ansatte i Danske Bank Estland lige nu mistænkt i sagen. Men Helme mener, at anklagemyndigheden bør se på, om andre i banken bærer et ansvar for, hvordan sagen udviklede sig i den estiske filial.

»Jeg så gerne, at rammerne for efterforskningen blev udvidet,« siger han.

Konkret nævner Helme blandt andet den afdeling, som skulle sørge for, at hvidvaskreglerne blev overholdt, compliance-afdelingen, og den øverste ledelse.

»Det er svært at tro på eller at acceptere, at ingen i den øverste ledelse af banken vidste, hvad der foregik. Og vidste de det ikke, er det, fordi de ikke gik op i det. Men det er en del af deres lønramme, at de skal gå op i det,« siger han.

Danske Bank havde kontor i det centrale Tallinn. I oktober forlod banken helt landet efter krav fra de estiske finansmyndigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Den tidligere chef i Danske Bank Estland, Aivar Rehe, blev i slutningen af september fundet død i sin have i et villakvarter tæt på hovedstaden Tallinn. På grund af hans nøglerolle i sagen fik spekulationerne om hans død hurtigt frit løb. Derfor krævede Helme dengang en undersøgelse af sagen, »så al tvivl udryddes«, som han sagde.

I dag er han ikke længere i tvivl om dødsårsagen.

»Efter en grundig gennemgang af detaljerne blev det bekræftet, at der var tale om selvmord.  Men det er klart, at det store spørgsmål er, hvad der drev ham til at begå selvmord. Vi kan naturligvis kun spekulere, men jeg mener, der er grund til at tro, at hans selvmord var tæt forbundet til hans rolle i hvidvasksagen,« siger han.

En ting er klar efter den tragiske hændelse:

»Vi har mistet mange svar med hans død,« siger han.

Og så er Rehes død jo ikke det eneste dødsfald, der knytter sig til sagen om hvidvask i Estland, minder Helme om.

Den tidligere næstformand for den russiske centralbank, Andrej Koslov, advarede tilbage i 2006 om mistænkelige kunder i Sampobank, der få måneder senere blev købt af Danske Bank.

Koslov, der havde sat sig for at rydde op i den brogede russiske banksektor, blev myrdet på en parkeringsplads i Moskva samme efterår.

»Hvidvask er både en meget grim og dødbringende forretning,« konstaterer Helme.

Brat opvågnen

Danske Bank-skandalens voldsomme konsekvenser har – sammen med hvidvasksagerne fra de svenske storbanker SEB og Swedbanks filialer i Baltikum – givet Estland er dårligt ry i verden, siger Helme.

»Konsekvenserne har ramt bredt og hårdt i Estland. Det har uden tvivl gjort skade på det estiske erhvervsliv og Estlands ry i verden.«

Imidlertid har man i mellemtiden givet både politiet og tilsynet flere muskler, ligesom man har en række andre lovforslag til at forhindre hvidvask på vej gennem parlamentet.

»Det var en meget brat opvågnen. Men jeg mener, at vi over de seneste år har taget os sammen og taget nogle meget stærke skridt for at rette op på situationen,« siger han.