Erhvervslivet vil behandles bedre af kommunerne

Næsten halvdelen af kommunaldirektørerne peger på, at kommunerne ikke har haft held til at tiltrække nye virksomheder. Dansk Erhverv efterlyser, at kommunerne har mere fokus på kontakten til erhvervslivet.

Foto: Kim Haugaard. »Jeg tror, at at mange kommuner på en lang række punkter kan blive skarpere, når det gælder erhvervsservice,« siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (bill.).
Læs mere
Fold sammen

Halvdelen af landets kommuner har de seneste fire år ikke haft held til at tiltrække nye virksomheder, der kan skabe arbejdspladser i kommunerne.

Det erkender 47 procent af landets kommunaldirektører i en undersøgelse, som organisationen Dansk Erhverv har foretaget.

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af kommunaldirektørerne mener, at det »ikke gik så godt, som vi havde håbet« med at skaffe nye virksomheder og arbejdspladser gennem de seneste fire år.

»For mig understreger det, at kommunerne i næste valgperiode er nødt til at anstrenge sig yderligere for at tiltrække arbejdspladser og virksomheder. Erhvervslivets trivsel er afgørende for jobskabelsen i en kommune, og derfor bør det ligge kommunalpolitikerne meget på sinde at lægge en ambitiøs erhvervsstrategi, der blandt andet gør noget ved de høje gebyrer, den langsommelige sagsbehandling, de administrative byrder og dækningsafgiften,« siger underdirektør i Dansk Erhverv, Niels Milling.

Der kan være flere årsager til, at kommunerne ikke har haft succes med at tiltrække nye virksomhederne, men otte ud af ti af de adspurgte kommunaldirektører peger selv på, at kommunernes erhvervsservice over for iværksættere og virksomheder kan blive bedre.

Det handler eksempelvis om at skabe en bedre infrastruktur og en bedre kommunikation med virksomhederne.

»Mange virksomheder oplever desværre, at myndighederne er bøvlede at have med at gøre, og at det er vanskeligt at få behandlet en sag eller håndteret en problemstilling i kommunen,« siger Niels Milling, der mener, at »kompliceret bureaukrati og langsommelig sagsbehandling« kan være lige så hæmmende for erhvervslivets vækst som høje afgifter, dårlig infrastruktur og ringe adgang til arbejdskraft.

Han mener, at muligheden for en mere direkte kontakt til kommunerne ville være en fordel.

»Mange kommuner har på deres hjemmesider organiseret sig efter, hvordan deres forvaltninger er bygget op, frem for at fokusere på et emne eller et problem, som en virksomhed eller en borger sidder med. Man kunne med fordel sørge for en mere direkte og nemmere vej gennem systemet, så man ikke ender med at blive kastebold mellem forskellige kommunale sagsbehandlere,« siger Niels Milling.

Han roser dog også mange kommuner for, at de er blevet bedre til at behandle virkskomheder som kunder frem for klienter.

Formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), er enig i, at mange kommuner kan gøre det bedre.

»Jeg tror, at at mange kommuner på en lang række punkter kan blive skarpere, når det gælder erhvervsservice. Helt overordnet er det enormt vigtigt at have en stærk servicekultur i kommunerne, både når det gælder kvalitet og den fornødne hast i sagsbehandlingen,« siger Jacob Bundsgaard.

Han er enig med Dansk Erhverv i, at man kan gøre det lettere for virksomheder at komme i kontakt med kommunerne.

»For min egen kommunes vedkommende (Aarhus, red.) arbejder vi med at indføre et princip om én indgang til kommunen og udnævne en række key account managers til at varetage kontakten til de enkelte virksomheder. Vi arbejder også med at indføre en slags track and trace på en digital platform, så man kan følge sagsbehandlingen via nettet,« siger Jacob Bundsgaard.