Erhvervslivet skuffet over finansloven

Det danske erhvervsliv er langt hen ad vejen utilfreds med regeringens finanslovsforslag for 2013. De er skuffede over de fortsat mange afgifter og skatter, som hæmmer muligheden for vækst og jobskabelse.

Finansloven for 2013 har finansminister Bjarne Corydon valgt at kalde: "På vej mod et stærkere Danmark". Erhvervslivet er skuffet over forslaget, som de ikke mener, styrker Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finansloven 2013 er netop blevet præsenteret i dag under navnet: ”På vej mod et stærkere Danmark”.

Flere stemmer fra erhvervslivet mener modsat regeringen ikke, at finansloven vil styrke Danmark. Dansk Industri, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer er utilfredse med fortsat mange afgifter og skatter, som hænger som en hæmsko om benet på erhvervslivets vækstmuligheder.

Det er forskelligt, hvad de finder skuffende, og hvad de finder lovende. En af de meget omtalte punkter i finansloven er fedt- og sukkerafgiften, som Landbrug & Fødevarer peger på som en af de største syndere.

Den omdiskuterede afgift er problematisk for jobskabelsen og væksten inden for danske fødevarevirksomheder. Selvom den giver 2,4 milliarder kroner i statskassen, er den til mere skade end gavn, mener Landbrug & Fødevarer, der fremhæver, at afgiften indtil videre ikke har haft en synlig effekt på danskernes sundhed, men derimod rammer socialt skævt.

Selv om politikerne også vil af med afgiften, så er den stadig at finde i finansloven. Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har udtalt, at han ikke vil fjerne den, før de har fundet frem til en måde at dække hullet efter afgiften på. Skatteministeren har selv løftet sløret for, at en løsning kan være at hæve bundskatten.

Dansk Industri er positivt indstillet over for regeringens plan om at afsætte penge til mere målrettet forskning. På den måde kan der skabes flere produktionsarbejdspladser i Danmark. Langt hen ad vejen savner Dansk Industri dog mere konkrete retningslinjer for, hvordan pengene skal bruges. Og især en reduktion og afskaffelse af afgifter og skatter, som tynger virksomhederne.

”Hvis Folketingets partier har et reelt ønske om at medvirke til, at virksomhederne skaber flere arbejdspladser herhjemme, så må de kommende forhandlinger handle om, hvordan det bliver billigere at drive virksomhed i Danmark. Det er den mest sikre vej til nye job og et mindre underskud på de offentlige budgetter,” siger Karsten Dybvad, der er adm. direktør i DI, i en pressemeddelelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er enig med DI om, at lønsumsafgiften og andre skatter skal afskaffes, hvis virksomhederne herhjemme på nogen måde skal have mulighed for at vokse og skabe flere arbejdspladser.

Samtidig er de glade for at se, at præmie- og bonusordningen bliver afviklet, hvilket Håndværksrådet tværtimod er dybt beklagelige over.

”Præmie – og bonusordningen er et krisehåndteringsinstrument, som man nu vælger at afskaffe på et tidspunkt, hvor praktikpladskøen er længere end nogensinde før. Det finder vi stærkt uheldigt,” skriver Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet i en pressemeddelelse.

Håndværksrådet, der repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder, finder det uheldigt, at regeringen fratager dem mulighederne for gode uddannelsesaftaler.

”Som vi læser finanslovforslaget, fratager man de små og mellemstore virksomheder et økonomisk incitament til at indgå uddannelsesaftaler. Et incitament, der har haft en stor effekt på den gruppe mennesker, der står svagest i kampen om uddannelsesaftaler. Det er ikke begavet uddannelsespolitik,” lyder det fra Heike Hoffmann, Håndværksrådet.