Erhvervslivet bliver internationalt

En stadigt stigende del af den danske velstand og beskæftigelse skyldes eksport og udenlandske kunder, viser en undersøgelse.

Fiskeindustrien, her repræsenteret af Danmarks største fiskeri­fartøj, S349 »Gitte Henning« af Skagen, henter 90 procent af indtjeningen via udenlandske kunder. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Skibsfart, fiskeri og luftfart er de brancher herhjemme, som er mest afhængige af udlandet. Her er det i alle tilfælde mere end ni ud af ti ansatte og mere end 90 procent af hver eneste hjemtjent krone, der skyldes kunder i andre lande.

Den del af indtjeningen, som hentes hjem på udenlandske markeder, er tilmed steget betydeligt de senere år i langt hovedparten af dansk erhvervsliv. Samtidig kræver en stadigt større del af produktionen herhjemme også underleverancer og import af råvarer af forskellig slags fra udlandet. Så næsten uanset hvordan det vendes og drejes, så er dansk erhvervsliv de senere år blevet betydeligt mere internationalt, viser en analyse fra interesseorganisationen, DI (Dansk Industri).

Det er tæt ved en fjerdedel af det samlede forbrug af råvarer i produktionen, som kommer fra udlandet, hvilket er seks procentpoint mere end i 1990. Ses der på eksporten, så er det nu 43 procent af den samlede private produktion herhjemme, som sælges til andre lande, mod kun 37 procent i 1990.

»Denne hastige internationalisering øger den konkurrence, som danske virksomheder er udsat for på ganske dramatisk vis,« siger chefkonsulent i DI, Allan Sørensen.

Den samlede betydning af det danske hjemmemarked er de seneste 40 år faldet fra 57 til 42 pct. for de danske virksomheder.

Der er dog betydelig forskel på, hvor udsatte de enkelte brancher er for global konkurrence. Der er et stigende indhold af importerede produkter i produktionen inden for næsten alle brancher, men særligt høj er andelen inden for sø- og lufttransport samt fremstilling. Men en stor del af landbrugets produktion kommer eksempelvis også fra importeret dyrefoder, samtidig med at hovedparten og en stigende del af produktionen sælges i udlandet.

»Så på begge sider af produktionen bliver danske virksomheder presset af international konkurrence. Mere eksporteres, og samtidig er det i stigende omfang muligt for danske virksomheder at benytte importerede input i produktionen. Dermed presses de danske producenter og underleverandører, hvis ikke de er konkurrencedygtige,« siger Allan Sørensen.

Svingende beskæftigelse

Det ses også på beskæftigelsen. Den er overordnet set i dag på næsten samme niveau som i 2000. Men der er store forskelle på, hvor det er gået op og ned. De brancher, der er mest globale og mest udsat for konkurrence, har haft de største fald i beskæftigelsen.

Blandt de brancher, hvor mere end halvdelen af produktionsværdien ikke er en dansk aktivitet til danske forbrugere, har kun medicinalindustrien og råstof­indvinding haft stigende beskæftigelse, viser undersøgelsen.

Transportbranchen, landbruget og fremstillingsindustrien, der er de mest globalt orienterede brancher i Danmark, har derimod alle haft en faldende beskæftigelse.

»Den faldende beskæftigelse inden for de mest konkurrenceudsatte brancher tyder på, at vi ikke har vundet arbejdspladser på den internationale arbejdsdeling. De mest flytbare job er rykket til udlandet,« siger Allan Sørensen.

Han tilføjer, at nedgangen i beskæftigelsen i de mest konkurrenceudsatte erhverv, som samtidig er de mest produktive, giver en vandring over mod erhverv med lavere værdiskabelse og lavere lønninger per arbejdstime. Det dæmper væksten i produktiviteten og økonomien som helhed og er altså en trist tendens, som helst skal vendes til det bedre.