Det var en glæde, der blev krydret med en vis skuffelse, da de forskningsbaserede virksomheder i sidste uge så regeringens erhvervsudspil. For virksomhederne havde sat næsen op efter et markant løft af fradraget for forskning, men regeringen spillede kun ud med 110 procent mod de nuværende 100 procent.
Dermed vil Danmark halte efter hele 17 EU-lande på det vigtige incitament til at skrue op for forskning og udvikling. Det har fået 14 virksomheder fra Lundbeck over Haldor Topsøe til Vestas til at gå i offensiven med kampagnen »Rig på Idéer« for at sikre, at fradraget løftes til 150 procent. Et fradrag som giver mulighed for at straksafskrive investeringer i forskning og udvikling.
»Det vil være en rigtig god idé for Danmark, fordi det skaber arbejdspladser og økonomisk vækst og vel at mærke over en bred kam, fordi det også vil gavne tusindvis af underleverandører. Det er absolut det incitament, der vil have den største virkning. Regeringens forslag er den rigtige model, men det er for uambitiøst, for med 110 procent vil Danmark kun ligge nr. 18 på det parameter i EU,« siger finansdirektør i Haldor Topsøe, Peter Rønnest Andersen.
Hård konkurrence mellem EU-lande
Han understreger, at virksomheden jævnligt kontaktes af lande, der gerne vil have Haldor Topsøe til at placere forsknings- og udviklingsaktiviteter netop der. I dag har industrivirksomheden, der producerer katalysatorer, al sin forskning og udvikling i Danmark, men det er langt fra sikkert, at det vil være sådan i fremtiden.
»Det er ikke en selvfølge, at vi har al vores forskning i Danmark. Vi agerer internationalt, og der er mange andre steder, vi kan placere forskning og udvikling. En lang række lande har allerede taget kontakt til os, og det overvejer vi seriøst. Men hvis incitamentet kommer op på det niveau, vi foreslår, er det overvejende sandsynligt, at al vores forskning vil fortsætte i Danmark. Og vi vil så løfte vores forskning i Danmark med et stort tocifret millionbeløb,« siger finansdirektøren.
Haldor Topsøe brugte sidste år godt en halv milliard kroner på forskning og udvikling.
Nogle lande i EU som Letland og Litauen har forskningsfradrag på så meget som 300 procent, og i alt syv lande har et fradrag på 150 procent eller højere.
Ifølge de 14 virksomheder, der har forskning- og udviklingsaktiviteter og produktion over hele Danmark og beskæftiger til sammen 30.000 medarbejdere i Danmark, vil et fradrag på 150 procent have en markant effekt.
Det vil skabe 8.500 arbejdspladser i Danmark på kort sigt, bidrage med 21,3 mia. kr. til bruttonationalproduktet og øge eksporten med 12,4 mia. kr. ifølge beregninger, som konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz har udarbejdet for virksomhedsalliancen.
Prisen for staten vil således være fire mia. kr. i direkte tabt provenu fra selskabsskat og 2,5 mia. kr. hvis der kigges på den varige effekt.
Der er også små- og mellemstore selskaber som Ticra, der laver software til rumfartsindustrien, i alliancen. Og her er direktør Michael Lumholt ikke i tvivl om, at et løft af fradraget til 150 procent vil få ham til at ansætte flere til forskning og udvikling.
»Med 150 procent ville jeg kunne øge antallet af medarbejdere med ti procent. Det svarer til tre medarbejdere hos os, og jeg tror, at ti procent flere medarbejdere vil være det generelle niveau for de små forskningsbaserede virksomheder. Det er nødt til at være tilstrækkeligt ambitiøst, hvis vi skal sikre, at de små og mellemstore virksomheder tager skridtet,« siger Michael Lumholt.
Også professor Anders Sørensen, der er leder for Center for Innovation på CBS, mener, at det er et incitament, der vil virke.
»Et britisk studie har vist, at det fører til mere forskning og udvikling at give et større fradrag, og det vil også føre til mere innovation og give større produktivitet i virksomheder, der udfører forskning og udvikling. Som afledt effekt kan det nok også give flere arbejdspladser. Men det er svært at sige præcist, hvor stort fradraget for forsknings- og udviklingsudgifter bør være. I øvrigt viser data for danske virksomheder, at de virksomheder, der udflager forskning og udvikling, samtidig øger forskning og udvikling hjemme,« siger Anders Sørensen.
Svær balance
Om det samfundsøkonomisk er en god idé er sværere at fastslå, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet: »Det er meget svært at beregne, hvilke samfundsøkonomiske fordele et sådant ekstra forskningsfradrag vil give. Formentlig vil den største gevinst ved fradraget være, at produktiviteten på længere sigt kunne stige, når den ekstra forskning fører til nye produktionsmetoder, nye varer og lignende. Det er bare ekstremt usikkert at vurdere, hvor meget forøgelse af produktiviteten man kan forvente, så om det optimale fradrag skal være 110 procent eller 150 procent, vil jeg meget nødig skulle udtale mig om,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener, at regeringen med forslaget tager et skridt, der kan styrke den private forskning i Danmark, og han understreger, at det kun er ét af i alt 22 initiativer, som regeringen vil afsætte i alt 12 mia. kr. til.
»Man kan altid ønske sig mere. Men det er et vigtigt skridt i retning af at skabe lige konkurrencevilkår og fastholde og styrke forskningen i Danmark,« skriver Brian Mikkelsen i en mail til Berlingske.
Hos Dansk Folkeparti, der har en nøglerolle i de politiske forhandlinger om skattelettelser, erhvervstiltag og finanslov, understreger finansordfører René Christensen, at der er vigtige ting på spil for partiet.
»Vi skal leve af forskning, så vi er ikke imod princippet om, at der er mere end 100 procent fradrag på forskning. Men det handler om prioritering i forhold til, hvor vi vil hen. Der skal først styr på sundhed og ældreområdet, og med de ønsker, som regeringen ellers har lanceret, har jeg svært ved at se, at der er råd til at skrue mere op for det blus,« siger René Christensen.