Erhvervsfremme skal bevare lokal forankring

Strukturkommissionens næs-ten 1.500 sider lange rapport, som blev offentliggjort i fredags, rummer ikke mange afsnit om forholdene

for erhvervslivet.



Udover striden om, hvor arbejdsformidlingen skal høre til, om det skal være i de enkelte kommuner

eller i en statslig organisation, indeholder rapporten et kapitel om erhvervsfremme.

Lokalt engagement

Kommissionen når

ikke frem til nogen egentlig anbefaling - sikkert fordi en ordning på dette område vil afhænge af, hvordan den overordnede kommunale

struktur bliver.



"Det er en styrke ved den nuværende organisering, at de myndigheder/enheder, der står for erhvervsfremmeindsatsen,

har et indgående lokalkendskab, så indsatsen kan tilpasses lokale og regionale forhold," hedder det bl.a. i kapitlet.

"Samtidig opnås der et vigtigt lokalt og regionalt engagement."



Kommissionen skriver også, at "den

lokale/regionale forankring endvidere giver mulighed for at koordinere den erhvervspolitiske indsats med kommunens eller amtets øvrige

tiltag på f.eks. arbejdsmarkeds-, bolig-, uddannelses-, kultur- og infrastrukturområderne. Set fra virksomhedernes side

er det også en fordel med nærhed til de lokale tilbud på erhvervsområdet - ikke mindst for de mindre virksomheder".





Strukturkommissionen er dog ikke blind for de problemer, der er ved mange små enheder på erhvervsfremme-området,

og den skriver bl.a. om dette, at der er brug "for øget kompetence i rådgivningen til virksomhederne".

Ændringer

på vej
Kommissionen forventer væ-sentlige ændringer i både den landsdækkende erhvervsservice og regionalfondsindsatsen

i de kommende år og peger bl.a. på, at indsatsen overfor iværksættere her fra årsskiftet flyttes fra TIC-centrene

og over i et nyt erhvervsservicesystem, hvor amterne er væsentlige aktører i den nye struktur. Der er mange tværkommunale samarbejder

om erhvervsfremme, og det kunne tyde på, at der er stordriftsfordele på området.



"Men samarbejderne kan

også ses som et udtryk for, at udviklingen i én kommune ikke kan ses uafhængigt i nabokommuner, bl.a. er pendlingsområderne

blevet større i de senere år."



Strukturkommissionen konkluderer, at det strategiske samarbejde i forbindelse

med regional erhvervsudvikling har stor politisk bevågenhed på både statsligt, amtsligt og kommunalt niveau, så

der er intet, der tyder på, at erhvervsfremme - uanset hvordan den fremtidige kommunale struktur bliver strikket sammen, bliver

nedprioriteret.