Erhvervsdirektør fratræder

En usædvanlig kort pressemeddelelse på otte linjer fra Center for Erhvervsudvikling i Sønderborg, CfE, fortæller,

at timeglasset er løbet ud for samarbejdet med adm. direktør Knud A. Sveistrup.



Direktøren har i de senere

år udadtil været synonym med udviklingen af syv kommuners erhvervsliv som et kraftcenter inden for ITEK - IT, tele, elektronik

og kommunikation, og for folk uden for inderkredsen kommer hans øjeblikkelige fratræden som en overraskelse.



- Jeg

kan klart sige, at dette skridt ikke har noget at gøre med fortiden men derimod med, hvordan vi i fremtiden får styret

CfE i den retning, bestyrelsen og repræsentantskabet ønsker, siger formanden for CfE, Danfoss-direktør Nis Storgaard.



CfE

har vedtaget en strategi om at markedsføre Mechatronics Cluster Denmark, koncentrationen af virksomheden, der forener mekanik

og elektronik i stadig mere intelligente produkter, og det kræver et sejt træk at samle alle om den proces.



Bestyrelsen

mener, at en ny leder med bedre evner til at lytte til baglandet vil være bedre til at udføre det.

Bedst et

andet sted

Medlem af bestyrelsen, borgmester i Gråsten, Bendt Olesen, understreger, at en erhvervschef med over 16 års

anciennitet har indlysende kvaliteter, men at det ikke er ensbetydende med, at han er den rette i stillingen i fremtiden.



- Vi

føler, Knud vil få mere ud af sine kvaliteter i en anden organisation, og at vi kan få mere ud af Center for Erhvervsudvikling

uden Knud, siger Bendt Olesen, der beskriver eksdirektøren som uhyre energisk, resultatsøgende og god til at finde indgange

til erhvervsudvikling.



Knud A. Sveistrup har i de senere år været foregangsmand for at udvikle erhvervslivet i retning

af mere videntunge produkter i samarbejde med blandt andre Syddansk Universitet og forskere.



Han skabte i kraft af sit store

netværk også en strategisk alliance med det landsdækkende branchefællesskab, ITEK, ligesom han senest stod

i spidsen for etableringen af Center for Software Innovation.



Siden i fjor har Sveistrup været bestyrelsesmedlem i Dansk

IT, en forening af professionelle brugere.

Netværket blev brugtHovedpersonen har selv et afklaret forhold til sin

nye situation, og at hans selvbevidste fremtræden kan have været for meget for en del af det mere ydmyge bagland.



-

Da jeg kom hertil i 1988, medbragte jeg et stort netværk, som jeg har brugt og videreudviklet. Jeg har brugt min person og min

indflydelse til gavn for Sønderborg-området, og om det har skabt irritation hos nogle er ikke rigtig mit problem. Jeg

kan brugt mig selv til at opnå resultater, og når man gør det, risikerer man også at blive skydeskive, siger

Knud A. Sveistrup, der betragter sin fratræden som en lykkelig skilsmisse.



Han anser CfE som en stærk organisation

rustet til fremtiden, og han glæder sig over, at han i samarbejde med virksomhederne i de senere år har formået

at gøre regionen mere attraktiv for højtuddannet arbejdskraft udefra. Med Danfoss og Linak som lokomotiver har området

godt 50 virksomheder med ca. 9200 arbejdspladser inden for ITEK-erhvervene, næsten 25 pct. af den samlede beskæftigelse

i de syv kommuner.