Er finanskrisen Greenspans skyld?

Alan Greenspan, indtil for to år siden Federal Reserve-chef, anklages for at have vendt ryggen til subprimekrisen. Han afviste at gribe ind over for lånefirmaerne og pustede boligpriserne i vejret med lave renter, lyder kritikken.

Alan Greenspan kritiseres nu for sin (manglende) holdning til subprimelånene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yuri Gripas/Reuters.
Er det i sidste ende Alan Greenspans skyld det hele?

Diskussionen om hvem, der har ansvaret for efterkrigstidens alvorligste finanskrise i den vestlige verden fortsætter, og flere og flere anklagende fingre rettes nu mod manden, der i 18 år ledede USAs centralbank, Federal Reserve, og som den dag i dag nyder så stor respekt, at udtalelser fra ham kan flytte børskurser og renter.

En række økonomer, især bankøkonomer, har længe været kritiske over for den pengepolitik, som Greenspan førte i årene efter dotcom-boblen og 11. september-attentatet. Men nu rettes søgelyset direkte mod Feds opgave som den myndighed, der har det overordnede ansvar for USAs finanssystem. Og dermed rokkes der ved det gudebillede, som Greenspan er blevet for de amerikanske finansfolk.

I en artikel i går i New York Times træder flere ledende embedsmænd og forbrugerorganisationer frem og fortæller, at de i årevis prøvede at advare Fed om, at der var problemer undervejs med de nye eksotiske subprimelån, hvor husejere uden god kreditværdighed blev lokket ind i store boliglån ved hjælp af særligt lave lokkerenter i lånets første to eller tre år, og derefter holdt fast med store strafgebyrer ved indfrielse i utide.

Den californiske boligorganisation Greenlining Institute mødtes med Alan Greenspan i 2004 og prøvede at overtale ham til at presse subprime-lånefirmaerne til at indføre nogle etiske retningslinjer.

»Han gav os aldrig en god grund, men han ville ikke gøre det. Han var bare ikke interesseret,« husker en talsmand for organistionen, Robert Gnaizda, ifølge New York Times. Først nu går Fed ud og fremsætter et forslag til regulering af subprimelån.

Greenlining Institute var ikke alene; forbrugerorganisationen Center for Responsible Lending, lavede beregninger over hvor mange subprimelån, der blev misligholdt i byer, hvor huspriserne faldt, men gruppens statistik fremkaldte ingen reaktioner.

»Fed kunne have taget dette problem i opløbet,« siger organisationens direktør, Martin Eakes.

Ville ikke føre tilsyn
Så var der også Edward Gramlich, et af Feds bestyrelsesmedlemmer, som allerede i 2000 prøvede at overtale Greenspan til at sende inspektører ud og undersøge de landdækkende bankers realkreditafdelinger. Men Greenspan afslog.

Alan Greenspan selv forsvarer sig med, at Fed umuligt kunne påtage sig at gå ind og kontrollere eller bare lave retningslinjer for subprime-långiverne. Det kunne give offentligheden det indtryk, at Fed faktisk førte tilsyn med subprime-firmaerne, en opgave som Fed ikke havde hverken ret eller kræfter til at påtage sig.

Desuden fremhæver flere, håbede Fed faktisk i lang tid, at det stigende boligmarked kunne være med til at trække amerikansk økonomi i gang igen efter dotcom-boblen og 9/11-terrorangrebet i september 2001.

Desuden var Fed ikke alene om at overse advarsler. Det føderale banktilsyn, the Office of the comptroller of the Currency, gik direkte ind og spændte ben, da to delstater, Geogia og North Carolina, vedtog skrappere restriktioner for realkreditlån. De nye delstatsregler kunne ikke gælde for landsdækkende bankers afdelinger i de to stater, bestemte banktilsynet.

Og selv foretog banktilsynet sig ikke noget før marts 2007, selv om de landsdækkende banker faktisk ydede masser af subprimelån.

Flere danske økonomer, som Berlingske har talt med, mener dog, at Fed kun står med en mindre del af forklaringsproblemet. Derimod er der muligvis noget grundlæggende galt med den måde, hvorpå USA har opbygget sit tilsyn med finansmarkederne.

Nonsens-kritik
Når det gælder kritikken af Feds og Greenspans pengepolitik, deler vandene sig virkelig mellem økonomerne.

Anklagen fra mange af dem er, at Fed i for lang tid efter 2001 holdt renten for lav. Den amerikanske diskonto var helt nede på én procent fra sommeren 2003 til 2004, og med den pengepolitik var Fed i virkeligheden med til at puste boligboblen op. Samtidig pressede den lave rente bankerne til at gå ind i mere og mere risikable forretninger for at tjene penge; almindelige udlånsforretninger kastede jo ikke meget af sig med den lave rente. De rigelige penge flød over i usikre forretninger.

»Set i bagklogskabens klare lys burde de nok have hævet (renten) noget tidligere,« siger for eksempel Jyske Banks makrostrateg, Kim Fæster.

Andre mener dog, at dén kritik er nonsens: »Der er ikke gode argumenter for, at der skulle være en sammenhæng mellem renten og risikopræmien; risikopræmien behøver ikke at være lav, fordi renten er lav,« bemærker tidl. overvismand, professor Claus Vastrup.

Og den tyske økonomiprofessor Sebastian Dullien fra Fachhochschule für Technik und Wirtschaft Berlin skrev så sent som i går i en skarp kommentar i Financial Times Deutschland:

»Egentlig skulle man vente, at bankerne hellere ville finansiere mere sikre projekter, når finansieringsomkostningerne er lave; netop fordi der ikke er noget pres fra finansieringssiden for at skaffe sig eksorbitante afkast, havde det egentlig ikke været nødvendigt at påtage sig store risici.«

Det kan godt være, at Greenspans gudebillede vakler, men det er ikke hans skyld alt sammen. De almindelige bankfolk har deres del af ansvaret.