Er de vise mænd også glade mænd?

Overvismand Michael Svarer præsenterer tirsdag Det Økonomiske Råds halvårlige vurdering af dansk økonomi. Så vil det vise sig, om der stadig er plads til mere begejstring. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Læs mere
Fold sammen

Det er svært at være opposition i denne tid. Dansk økonomi har det godt, for nu at sige det på jysk. Det boomer faktisk, og derfor kom det naturligt, at stats­minister Lars Løkke Rasmussen (V) ved Folketingets åbning i sidste uge nonchalant henkastede et par overskudsbemærkninger om den stærke danske økonomi. Når dansk økonomi trukket af business-Danmark har det godt, har også danskerne det godt. De fleste af dem i hvert fald, og måske derfor har meningsmålingerne på det seneste været med Lars Løkke & Co.

Tirsdag kl. 12 skrives der så endnu et kapitel i bogen om det danske »Wirt-­­ s­chaftswunder«.

De økonomiske vismænd med overvismanden Michael Svarer i spidsen lægger den halvårlige vurdering frem om sundhedstilstanden for dansk økonomi – og herunder de offentlige finanser. Et godt gæt er, at Det Økonomiske Råd (DØR), som er det officielle navn, justerer sit vækstskøn et par grader op og dermed lægger sig i kølvandet på de mange økonomiske prognoser, der løbende flyder ud fra ministerier, banker, tænketanke m.m.

Om vismændenes vækstskøn (BNP-vækst) for 2017 bliver 2,2, 2,3 eller 2,4 procent er ikke så afgørende. Mere afgørende er det langsigtede vækstskøn frem mod 2025. Og dermed de advarsler, der måtte lyde om frygten for over­ophedning og hvad deraf følger. Alle venter, at de såkaldte kapacitetsgrænser bliver testet over de kommende år. Kunsten er nemlig løbende at føre en økonomisk politik uden at skabe ubalancer, eksempelvis de ubalancer, der kan opstå ved mangel på arbejdskraft.

Det er svært at forstå, at stort set samtidig med, at de økonomiske eksperter officielt sætter punktum for ti års lavkonjunktur som følge af finanskrisen, ja, så kommer der advarsler om overophedning og frygt for, at den økonomiske udvikling igen risikerer at styre skævt. Der vil altid være noget at sætte fingeren på, og derfor er det vigtigt ind­imellem at betragte den økonomiske udvikling fra helikopterperspektivet.

Det bliver interessant at høre, hvor vismændene står i debatten om frygten for overophedning.

Vismandsinstitutionen blev etableret tilbage i 1962 og består i dag af fire vise mænd, fire professorer med økonomisk indsigt. Herunder også miljø­økonomisk indsigt. Det er officielt finans­ministeren, der udpeger disse vismænd, men i realiteten er de selvsupplerende. Finansministeren siger som regel ja til de økonomiske professorer, der bliver indstillet som deltagere i DØR.

Der er generelt respekt om vurderingerne fra DØR, som betragtes som landets mest uafhængige tænketank. Der er ganske vist masser af eksempler på, at vismændene er blevet kritiseret både af politikere og økonomkolleger for ikke at have forstand på »de faktiske forhold i jernindustrien« og for at være politisk tonedøve. Men egentlig bør DØR betragte denne kritik som et bevis på, at institutionen bevarer sin uafhængighed.

DØR betragter sig selv som en »finans­politisk vagthund«. Og vagthunde kan som bekendt ikke være skødehunde.

Mange vil gerne tolke politiske motiver ind i vismændenes vurderinger og konklusioner. Og det kan man jo selvfølgelig gøre, som man lyster. Konklusionerne vil altid passe én særlig politisk retning og samtidig være dårlig for en anden politisk retning. Og i øvrigt vice versa.

Pointen er, at tandløse vismænd af frygt for ikke at genere nogen vil reducere denne statslige institution til en ligegyldig institution. Og derfor kan kritik af DØR sagtens opfattes positivt som et bevis på uafhængigheden og en navigering i spændingsfeltet mellem politik og økonomi.

Det er ikke kun i Danmark, økonomien blomstrer. Det gør den stort set over hele verden. Et slags synkront økonomisk opsving i verden. Sjældent set i øvrigt.

Der er vækst i USA, som hverken tornadoer, terror eller andre uforud­sigelige begivenheder har kunnet slå ned. Der har været lidt usikkerhed om, hvorvidt den kinesiske vækst kunne fortsætte.

Fredag kommer der nye handelstal for Kina, og de ventes at vise fornyet vækst i den kinesiske eksport. Det skulle alt andet lige bekræfte, at ja, Kinas vækst ser ud til at fortsætte.

Samtidig er der nu vækst i alle lande i EU. Arbejdsløsheden på vej ned, og beskæftigelsen på vej op. Mest glædeligt måske er det, at den tårnhøje ungdomsarbejdsløshed i flere europæiske lande er faldende som følge af vækst i de økonomisk mest plagede lande i EU.

Jens Chr. Hansen er Berlingske Business’ erhvervskommentator