Enorme forskelle i produktivitet

Der er næsten 750.000 kroner i forskel på, hvor meget den bedste og dårligste tiendedel af danske servicevirksomheder skaber af værdier per ansat, viser ny analyse.

Den bedste tiendedel af alle danske servicevirksomheder skaber årligt værdier, der er på mere end én million kroner per medarbejder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den bedste tiendedel af alle danske servicevirksomheder skaber årligt værdier, der er på mere end én million kroner per medarbejder. Men den dårligste tiendedel er helt nede på 270.000 kroner per medarbejder. Noget tilsvarende gør sig gældende inden for industrien, hvor den bedste tiendedel af virksomhederne skaber værdier for 830.000 kroner årligt, mens de dårligste ti procent er nede på 230.00 kroner per medarbejder. Det er selv blandt virksomheder, der opererer i samme branche, at produktiviteten svinger så meget . Firmaerne i toppen er op til fire gange så produktive som dem i bunden. Nogle er i verdensklasse, mens andre er på et yderst lavt niveau.

Det billede tegner sig i en analyse af produktiviteten i de private virksomheder, som Centre for Economic and Business Research har udført for Defacto, der udgives af DJØF.

Analysen fortæller, hvor meget værdi danske virksomheder skaber per ansat, og forskellene mellem de bedste ti procent og de dårligste ti procent er betydelige.

De bedste fremstillingsvirksomheder har således tre gange så høj produktivitet som de svageste. Serviceerhvervenes mest succesfulde firmaer er lidt over fire gange mere produktive end virksomhederne nederst på ranglisten.

Der er brug for højtuddannede

Produktivitetskommissionen, der har professor Peter Birch Sørensen som formand, er nået frem til noget lignende, og de meget store forskelle på dette område ses ikke kun i erhvervslivet, men også i den offentlige sektor og fra kommune til kommune, der er nogenlunde sammenligelige ved eksempelvis at have samme andel af unge og ældre.

Allan Luplau, formand for DJØF Privat, kalder de store forskelle i både den private og offentlige sektor for »tankevækkende«, og peger på, at der er brug for at få flere højtuddannede ansat.

»Det er ikke kun DJØFere, men alle mulige andre også med lange uddannelser, der er brug for. Men ellers er det i stigende grad virksomheder, der forstår kundernes behov, og som kan fremstille det rette produkt, der har høj produktivitet,« siger Allan Luplau.

Spredningen mellem top og bund gentager sig inden for de enkelte underbrancher. Hvad enten man kigger på videnservice, kommunikation, transport eller noget helt fjerde, præsterer de bedste en produktivitet, der er mellem det tredobbelte og det firedobbelte af de svageste, fremgår det af undersøgelsen.

De samme rammebetingelser

De markante forskelle giver grund til eftertanke, lyder det fra DI.

»Vi skal dybt ned i detaljerne for at finde de egentlige forklaringer på, at den danske produktivitet er gået i stå. De overordnede rammebetingelser såsom skat og arbejdsmarked er umiddelbart de samme for de her virksomheder, så der må være andre grunde til, at der er nogle, der performer rigtig godt og andre rigtig dårligt,« siger Kent Damsgaard, underdirektør i DI.

Han peger på, at detailregulering og manglende konkurrence kan være en forklaring for nogle branchers vedkommende.

Flere undersøgelser har vist, at det typisk er større virksomheder med eksport, som er udenlandsk ejet, og som har mange højtuddannede medarbejdere, der har høj produktivitet. De små hjemmemarkedsorienterede virksomheder har derimod typisk en lav produktivitet, har Produktivitetskommissionen påvist.