BRUXELLES: Det nye fælleseuropæiske banktilsyn bliver en enorm opgave for ECB, men opgaven kan løses, og det behøver ikke længere at koste skatteyderne penge, når storbanker skal reddes. Det siger Nicolas Veron, forsker ved den europæiske tænketank Bruegel og den amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics. Han vurderer, at mellem 80 og 85 procent af aktiverne i eurozonens samlede finanssektor vil komme under direkte tilsyn fra ECB, når første trin i bank-unionen kommer i drift i løbet af 2014. »I det amerikanske Federal Reserve System befinder hovedparten af de ansatte sig i de regionale Federal Reserve Banks. Selvfølgelig skal der være et stærkt hold i Frankfurt, men finanstilsyn har brug for at være dér, hvor bankerne arbejder.« Hvis Danmark går med i tilsynet, ventes ECB kun at få tilsynet med Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit og Jyske Bank. Det fælles banktilsyn er kun første skridt i bankunionen; næste skridt blive et EU-organ, som kan lukke håbløst syge banker ned. »Præsidenten for ECB skal have et retligt grundlag for at kunne afvikle banker under ECBs tilsyn. Det må ikke være på skatteydernes regning. De, som er ansvarlige for bankernes fejludvikling, må bære byrderne,« forklarede den tyske forbundskansler, Angela Merkel, under EU-topmødet. Men der skal også være en effektiv bagstopper, som sikrer, at hvis ikke bankerne har penge nok til at redde sig selv, kan de trække på offentlige midler. Men det bliver som lån, og det skal sikres, »at man får den offentlige støtte ind igen,« står der i topmødekonklusionerne. Det er absolut muligt, mener Nicolas Veron, som peger på, at alle i Europa har hørt om Lehman Brothers, men kun få har hørt om Washington Mutual, en stor bank, som blev lukket ned i oktober 2008 uden brug af skatteydermidler.
Er det reelt for sent?
Men ikke alle eksperter er lige positive. Sony Kapoor, administrerende direktør for tænketanken Re-Define og formand for stakeholder-udvalget under European Banking Authority, efterlyser nye penge. »Bankafviklingen bliver næste skridt, men her kommer der ingen nye penge, i hvert fald ikke før 2014, og de vil kun være til rådighed som en absolut sidste udvej. Det, man har aftalt nu og vil aftale i 2013, har meget lidt betydning for den øjeblikkelige økonomiske krise.« Også økonomen Helge Sigurd Næss-Schmidt fra konsulenthuset Copenhagen Economics er bekymret for, at bankunionen kan vise sig at byde på for lidt, og for sent, men alligevel koste skatteyderne penge. »Hvis vi får det på plads med tilstrækkeligt store kapitalkrav, så kommer de statslige midler i princippet aldrig i spil, men så kan det være, at der ikke gribes ind i tide. Hvis en banks solvens er for lille til at dække indskydernes penge, så skal en fond betalt af bankerne træde til, men er den stor nok? Der kan godt opstå en situation, hvor statskasserne alligevel må hoste op med friske penge,« siger han.