Enhedslisten: Højere aktie- og boligskat skal betale for lønløft til sygeplejerskerne

Via en model med tre trin vil Enhedslisten give ikke bare sygeplejerskerne, men alle lavtlønsgrupper i det offentlige sundhedsvæsen et solidt lønløft. Arbejdsmarkedsforsker afviser Enhedslistens model.

Regeringen har oprettet en krigskasse, som skal hjælpe økonomi og virksomheder gennem coronakrisen. Enhedslisten vil tage 2,1 milliard kroner fra denne kasse og bruge dem til et her og nu-lønløft til sygeplejerskerne og andre lavtlønsgrupper i det offentlige. Modellen er dog problematisk, fremhæver arbejdsmarkedsforsker. Billedet er fra sygeplejestrejken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mere i løn her og nu til 60.000 sygeplejersker skal bane vejen for et lønløft til alle lavtslønsgrupper i det offentlige sundhedsvæsen. Dette er udover sygeplejersker eksempelvis jordemødre, lægesekretærer, sosu-assistenter og portører.

Det bliver dyrt – og pengene skal komme fra højere skatteindbetalinger.

Sådan lyder det fra Enhedslisten.

Nye beregninger viser, at det vil det koste 1,35 milliarder kroner for statskassen at hæve sygeplejerskernes løn med 5.000 kroner om måneden. Beløbet kan dog blive meget højere, fordi andre faggrupper i givet fald også skal have mere i løn.

Enhedslisten forestiller sig en tretrinsraket.

Først skal der afsættes 2,1 milliard kroner fra regeringens krigskasse til et lønløft her og nu til lavtlønsgrupperne i det offentlige.

Derudover ønsker Enhedslisten, at regeringen skal afsætte en stor pose penge, der skal være klar, når den nedsatte lønstrukturkomité afrapporterer om lavtlønsproblemer i den offentlige sektor.

Denne pose penge skal være med til at sikre en permanent lønstigning for alle lavt lavtlønsgrupper i sygehusvæsenet.

Det sidste trin skal være, at regeringen gør op med den stærkt omdiskuterede tjenestemandsreform, der stammer fra sidst i 1960erne.

»Halvdelen af sygeplejerskernes stillinger står ledige. Personalet forsvinder fra afdelingerne, og problemet dækker bredere end sygeplejerskerne. Hvis ikke vi reagerer her og nu og får skabt noget håb og tro for det sygehusvæsen, som de arbejder i, vil flugten fortsætte,« siger sundhedsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund:

»Vi vil stå over for et potentielt kollaps i vores sundhedsvæsen, hvis vi ikke gør noget akut. Det tror jeg ikke, at regeringen har erkendt. Vi skal allerede nu have iværksat noget over for lavtlønsgrupperne i det offentlige,« siger Peder Hvelplund.

Peder Hvelplund fra Enhedslisten fremhæver, at der er masser af ubesatte sygeplejestillinger. Han mener, at vi står over for et potentielt kollaps i det offentlige sundhedsvæsen, hvis ikke regeringen og Folketinget her og nu finder nogle penge til at give mere i løn til de ansatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Han erkender, at det naturligt nok kommer til at koste penge med det lønløft.

»I første omgang vil vi bruge af krigskassen, men vi vil også have regeringen til at garantere, at der følger midler med, når lønkommissionen kommer med en afrapportering. Pengene skal komme ved en højere beskatning af de højeste indkomster,« siger Peder Hvelplund.

»Vi vil ligeledes have en ligestilling af beskatningen af arbejdsfri og arbejdsindkomster. Det drejer sig om, at vi vil have en højere beskatning på bolig- og aktieindkomster,« siger Peder Hvelplund.

Pengene kom aldrig

I forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger stemte sygeplejerskerne to gange aftalerne fra deres egen fagforening og arbejdsgiverne ned.

Mange sygeplejersker nægtede senere at acceptere, at konflikten var overstået. Derfor har der i efteråret været adskillige tilfælde af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i København, Aarhus, Aalborg og Odense, hvor hundredvis af sygeplejersker fortsatte protesterne for en højere løn.

Enhedslisten vil øge lønnen hele vejen rundt hos de offentligt ansatte og dermed undgå vreden fra formanden for FOA, Mona Striib, der tidligere har lovet bål og brand, hvis man kun giver sygeplejerskerne et lønløft.

Lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl afviser modellen fra Enhedslisten.

»Det er korrekt, at det i det offentlige forhandlingssystem, er politikerne, der definerer, hvor mange penge der er at forhandle om. I Danmark er der dog ikke tradition for, at Folketinget afsætter penge til bestemte grupper,« forklarer Laust Høgedahl:

»Pia Kjærsgaard ville finde nogle penge til sosu-assistenterne i 2008, da der var optakt strejke. De penge kom aldrig.«

Underminerer arbejdet

Han fremhæver, at det ikke giver meget mening, at der er blevet nedsat en lønstrukturkomité, hvis Folketinget på forhånd siger, at der skal afsættes en pose penge.

Lønstrukturkomiteen har professor i økonomi Torben M. Andersen som formand.

Laust Høgedahl siger, at »hvis komiteen kommer frem til, at der er et lønefterslæb eller et ligelønsproblem, som den mener, politikerne skal gribe ind over for, så kan Folketinget komme på banen.«

Regeringen har nedsat en lønstrukturkomité med professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen i spidsen. Komiteen skal se nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Han påpeger, at Folketinget har en mulighed for at give en lønstigning. Den består i at tilføre nogle penge til regionerne, som kan blive delt ud lokalt i form af tillæg.

»Men pengene kan ikke bruges til at hæve grundlønnen, som sygeplejerskerne ønsker det,« siger Laust Høgedahl.

Provenuet forsvinder

Beregningerne, der konkluderer, at vil koste pænt over en milliard kroner at hæve sygeplejerskernes grundløn med 5.000 kroner om måneden, er udarbejdet af den liberale tænketank CEPOS.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen er ikke meget for Enhedslistens model for at give mere i løn til offentligt ansatte i sygehusvæsenet – og han bryder sig slet ikke finansieringen.

»Efter 2022 vil Enhedslisten finansiere udgiften ved at hæve blandt andet aktieskatten. Her vil jeg minde om at den danske aktieskat på 42 procent er den tredjehøjeste i OECD. I Sverige er den på blot 30 procent,« siger Mads Lundby Hansen.

»Den højere aktieskat vil gå ud over investeringer i små og mellemstore virksomheder. Når man vil øge aktieskatten og topskatten, forsvinder en stor del af provenuet, fordi velstanden bliver mindre, og der kommer færre skatteindtægter i statskassen,« siger Mads Lundby Hansen.