Engelsk analyse: Danskerne er superrige, og derfor er vi superglade

En engelsk analyse viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor velstående de enkelte lande er, og hvor lykkelige indbyggerne i de enkelte lande er. Danmark ligger ganske pænt og højt oppe på listen, både når det gælder velstand og livsglæde eller selvopfattet lykke.

Danskerne på indkøb. En ny engelsk undersøgelse viser, at danskerne på en skala fra et til ti har en selvopfattet lykke på 7,51, og vi har samtidig et BNP pr. indbygger på lige omkring 370.000 kroner om året. I global sammenhæng ligger vi dermed ganske pænt, både når det gælder BNP og lykke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne er superrige i global målestok, og derfor er vi også superglade. Det er nok lidt hårdt sat op, men en opdateret analyse viser, at der kan være noget om snakken: Mere velstand gør os mere lykkelige.

Analysen er udarbejdet af engelske University of Oxford, og den er en del af forskningen »Our World in Data«.

Den viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget velstand der er i de enkelte lande målt ved BNP og så indbyggernes selvopfattede lykkefølelse.

På en skala fra et til ti har danskerne en selvopfattet lykke på 7,51, og vi har samtidig et BNP pr. indbygger på lige omkring 370.000 kroner om året. På den måde ligger vi pænt højt oppe på listen, når det gælder BNP og livsglæde, men ikke i toppen.

I analysen bliver der indledningsvis spurgt, hvor glade er folk i dag, hvem der var mest glad tidligere, hvor tilfredse er folk med deres liv i de forskellige samfund, og hvordan vores livsvilkår påvirker, hvor glade vi er.

Det bliver understreget, at det er svære spørgsmål at svare på, og svarene vil være forskellige fra person til person. Men en af konklusionerne i analysen er, at rigere personer har en tendens til at mene, at de er mere lykkelige end fattigere personer.

Rigere lande har generelt en højere gennemsnitlig selvopfattet lykke, og de fleste lande, der har oplevet en periode med en pæn økonomisk vækst, oplever også, at den udvikling giver en større lykkefølelse.

Konklusionen i undersøgelsen fik lektor i økonomi ved København Universitet Jeppe Druedahl til at skrive på Twitter:

»Jeg troede, at sammenhæng mellem BNP og selvrapporteret livsglæde var svag for de rigeste lande. Den er tværtimod klart positiv.«

I analysen bliver det ligeledes konkluderet, at vigtige livsbegivenheder som at blive gift eller skilt påvirker den enkeltes lykke, men overraskende lidt på længere sigt. Folk har det med at tilpasse sig ændringerne.

Ser vi mere præcist på resultaterne, så har nordmændene har et lidt højere BNP pr. indbygger end os, men en lidt lavere livsglæde, mens det er omvendt med finnerne.

I Schweiz har de den samme livsglæde som os, men lidt højere BNP.

I et land som Pakistan ligger livsglæden på 4,44 og BNP pr. indbygger svarer til lige over 30.000 kroner om året.

På Twitter gav Jeppe Druedahls tweet efterfølgende anledning til en større debat blandt en række økonomer. Spørgsmålet er, om der over tid er en sammenhæng mellem livsglæde og indkomst.

»Der skal dog ret meget ekstra indkomst til for rigtig at rykke, når man er godt med i forvejen,« skriver cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen i et tweet i debatten.