Der var ingen ende på jublen, da Argentina i december vandt VM i herrefodbold i Qatar. Fejringen varede i ugevis. Lionel Messi cementerede sin status som nationalhelt.

Det var glade dage, der gav de hårdtprøvede argentinere et afbræk fra den elendighed, som hverdagen har udviklet sig til for de fleste.