Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Meldingen bliver mødt med kritik fra Dansk Erhverv, som ikke mener, at politikerne skal yde lempelser for særlige brancher.
Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.
Sidste sommer leverede Venstre den afgørende stemme til en vækstpakke fra den daværende SR-regering, der sikrede det danske erhvervsliv et samlet nedslag i den grønne afgiftsregning på 7,9 mia. kr. frem mod 2020.
I de indeværende år vil alle virksomheder således kunne nyde godt af den såkaldte PSO-rabat, men meget tyder på, at det vil blive en kort fornøjelse, idet EU-kommissionen kræver, at Danmark sløjfer ordningen inden 2017.
»Når vi skal skrue det fremadrettede system sammen, skal vi tage mest muligt hensyn til virksomheder, som ikke kan kaste omkostningerne over på deres kunder. Som ordningen er skruet sammen i dag, er der virksomheder, som taber konkurrencekraft, og det er ikke acceptabelt, siger klima- og energiminister«, Lars Christian Lilleholt (V), til Jyllands Posten Erhverv.
Meldingen har givet Dansk Erhverv koldsved på panden, da erhvervsorganisationen med flere end 17.000 medlemmer mener, at politikerne skal være sektorneutrale og ikke styrke bestemte dele af erhvervslivet gennem særlige lempelser.
Andensteds bliver der imidlertid taget godt imod meddelelsen. Vækstaftalen vil øremærke 1,1 mia. kr. ud af de 7,9 mia. kr. til energitunge virksomheder, hvilket har udløst store smil hos Foreningen for Slutbrugere af Energi, der siden 2010 har mistet 19 mia. kr. på grund af den grønne afgift.